DM i kajakpolo på Glamsdalen
Det var en rigtig fed oplevelse at være med til stævnet. Vores hold havde ikke prøvet at spille mod hold fra andre efterskoler, så nervøsiteten var en anelse høj inden de første par kampe.
Men vi fandt lynhurtigt rytmen, og det resulterede i en 9-1 sejr til Glamsdalen2 over Midtjysk efterskole. Der var mødt rigtig mange elever op for at støtte os, og det var helt sikkert også en af grundende til, at vi gjorde det så godt.
De næste par kampe forløb, som de skulle. Vi spillede vores bedste, og gik videre fra vores pulje med en 9-1 og 4-2 sejr i bagagen. I semifinalen var det så Faaborg efterskole, som ventede forud. Denne gang havde vi bare rigtig svært ved at finde spillet og lavede flere store fejl. Men i sådan en situation er det vigtig at have en målfarlig spiller, som kan score sikre og vigtige mål. Daniel Norlyk blev kampens topscorer med 4 mål, og en stort kandidat til kampens spiller.
Så Glamsdalen 2 kom i finalen efter en noget skuffende kamp. I den anden semifinale spille Glamsdalen1 og Brøderup efterskole mod hinanden, og det var bestemt ikke en kedelig kamp. Glamsdalen1 gik nemlig fra at være bagud 4-1 efter første halvege, til at vinde kampen 5-4. Og det resulterede selvfølgelig i, at Glamsdalens Idrætsefterskole kunne kalde sig Danmarksmestre i kajakpolo for 5. år i træk. Glamsdalen2 vendte fuldstændig op på niveauet fra forrige kamp, og holdet vandt imponerende 4-1 over rivalerne fra linje 10- holdet.
Skrevet af Daniel hus 2