Danseuge
Mandag morgen skulle vi af sted til DK-Dans i Vejle. Vi dansede noget Shuffle og Hip Hop, og tog med bussen til Glamsbjerg klokken 15:00.
Da vi kom hjem, skulle vi på orienteringsløb på vejen hjem til Marie Louise. Da vi var kommet hjem til Marie Louise, drak vi varm kakao og te, spillede spil og hyggede, til vi skulle se en film.
Tirsdag morgen spiste vi morgenmad hos ML, og cyklede derefter hjem til skolen. Derefter skulle vi spille beachvolley og beachfodbold og ud og løbe. Da vi kom hjem, skulle vi spise, og derefter skulle vi danse mavedans, og så havde vi fri.
Onsdag tog vi bussen med Spring og Parkour til Odense, hvor vi skulle danse med Celia ved Hips Dancestudio i et par timer, derefter var der fritid i Odense gågade. Klokken 15:00 skulle vi med bussen hjem igen, og vi havde derefter fri.
Torsdag skulle vi styrketræne med Spring og Parkour. Derefter skulle vi i svømmehallen, hvor der var blevet hængt et reb op, så man kunne svinge sig fra vippen, og bagefter stod den på dans med Celia i tre timer.
Fredag skulle vi lave brunch til os selv, så nogle af pigerne lavede mad, og andre dækkende bord. Da vi havde spist, ryddede vi op, og derefter gik vi op og havde noget dybdeafspænding. Det var virkelig dejligt, og man fik virkelig slappet af. Alt i alt havde det været en virkelig god og sjov uge, hvor vi dansere virkelig lærte hinanden og lærerne at kende.
Skrevet af Hannah Hus 13