Adresse
Glamsdalens Idrætsefterskole
Langbygårdsvej 86
5620 Glamsbjerg
Tlf: 6472 3660

Find Vej
Søg

Intranet



Vand- og kajakuge

Temaugen for vand og kajak startede med, at vi mandag morgen blev læsset af bussen ude ved vandet med alt vores grej og alle kajakkerne.

 

Så alle os tur-klare unge mennesker begyndte straks at proppe kajakkerne op med alt det, vi havde med. Ugen forinden var vi blevet delt op i nogle madgrupper på omkring 4 i hver gruppe, så der skulle jo både mad, telte, soveposer osv. i kajakkerne. Men det lykkedes for os at få plads til det hele. Så gik det bare af sted, ud på bølgerne. Og de var høje. Højere end nogle af os havde prøvet før. Men efter få kilometers roen, kom der lidt mere ro på vandet. Men det blev hårdt, så vi lavede nogle få pauser ind på land en gang i mellem, så man lige kunne få slappet lidt af i de kommende muskler. Men der var smil på hele vejen igennem.


Endelig, efter bølger, blæst og regn, nåede vi frem til den plads hvor vi skulle overnatte. Der blev sat telt op og folk begyndte at lave mad. Det hele foregik stille og roligt med hygge på højt niveau.

 

Da det blev mørkt, lagde vi os til at sove oven på en udmattende dag med tanken om, at vi skulle ud og ro i morgen igen, men om morgen blev vi vækket med den nyhed, at vi blev hentet af bussen, når vi havde pakket sammen, pga. for meget blæst til at vi kunne ro videre. Så det blev en lidt kortere tur, end vi regnede med og vi vendte snuden hjemad. Da vi var tilbage på skolen var der bare oprydning og afslapning.

 

Onsdag skulle så gå med noget andet end planlagt fra starten, så nogle af os friske kajakkere var med ude og kajaksurfe. En oplevelse man ikke skal gå glip af. Bølgerne var op til 1,5 m høje, og vi roede og væltede rundt i vandet ude ved en bugt.
Andre af vand og kajakkere var i svømmehallen, hvor der blev spillet noget kajakpolo og svømmet lidt rundt.

Om eftermiddagen skulle der cykles o-løb. Et orienteringsløb, der var arrangeret med nogle yderst mærkværdige gåder.

 

Torsdag skulle vi ud på mountainbikes. På med hjelmen, og så gik det da ellers op og ned ad bakke. Ind og ud af skove og med lidt mudder på tøjet, gik det da meget godt. Ud over det gik dagen med afslapning.

Fredag var der svømning og kajakpolo i svømmehalen.
Alt i alt var det en SUPER god og hyggelig uge!

 

Skrevet af Freja hus 10

Nyheder
22-04-2012
Ledige pladser 12-13

Læs mere