Adresse
Glamsdalens Idrætsefterskole
Langbygårdsvej 86
5620 Glamsbjerg
Tlf: 6472 3660

Find Vej
Søg

Intranet



Springuge

Mandag tog spring og Parkour til BGI-efterskole ved Horsens.

 

Da vi kom derhen, fandt vi os til rette i en spejlsal, hvor vi skulle sove til tirsdag, bagefter skulle vi se en militærbane, som vi skulle gennemføre om tirsdagen. Da vi havde set den, skulle vi ind og springe i deres springhal og lave spring og Parkour. En fed hal. Der var vi mange timer.

 

Da vi havde sprunget, blev vi delt op i to halvdele, hvor den ene skulle lave aftensmad, og den anden skulle køre op til byen i vores bus og købe lidt snolder til om aftenen. Efter vi havde spist og holdt en pause, skulle vi ind og springe igen i en time, bagefter skulle vi se film på storskærm i springsalen.

 

Tirsdag morgen skulle vi gennemføre militærbanen, vi blev inddelt i hold, hvorefter der blev dystet. Bagefter fik de, der ville, lov til at gennemføre banen to og to. Vi sprang i 3 timer i springhallen tirsdag, og så tog vi bussen hjem til Glamsdalens Idrætefterskole.

 

Onsdag kørte vi med bus til Langesøskoven, hvor vi dels gennemførte aktivitetsbaner i skoven og dels lavede teambuildingsøvelser. Bagefter var vi på et mindre posteløb, hvor vi skulle finde og besvare spørgsmål om vores 2 springlærere Allan og Henrik. Dagen blev afsluttet med hygge i Odense.

 

Torsdag og fredag stod på forskellige småøvelser med bl.a. Parkour, leg i svømmehallen, akrobatik og styrketræning. Ugen sluttede af med, at vi så en lille video med spring fra BGI-turen, som nogle af drengene havde lavet.

Skrevet af Oliver hus 13, Tore hus 11 og springlærerne

Nyheder
22-04-2012
Ledige pladser 12-13

Læs mere