Adresse
Glamsdalens Idrætsefterskole
Langbygårdsvej 86
5620 Glamsbjerg
Tlf: 6472 3660

Find Vej
Søg

Intranet



Colico6

”Vores sidste dag er kommet” og det er med både glæde og vemod, at vi begynder at samle os sammen her i det solbeskinnede (28 grader) Colico.

 

Glæden kommer af, at eleverne begynder at savne deres familier i Danmark samtidig med, de er ved at være kørt godt trætte, vemoden idet de skal tage afsked med et liv i sus og dus, ingen skole, god mad, udflugter etc.

 

Den sidste dag stod i idrættens tegn, der skulle spilles fodbold og volley. Vi lavede 4 hold af de 24 elever, drenge og piger, øvede og uøvede. Værtsskolen havde givet to klasser fri til at kæmpe mod Dansken. Formiddagen var en stor oplevelse for os alle, den var organiseret på en alternativ måde, kan man vist godt sige, eleverne var indimellem noget frustrerede over informationsniveauet og turneringsplanen, og flere gange måtte vi være lynafledere for temperament. Italienerne vandt fodboldturneringen, som blev spillet på en håndboldbane med asfaltunderlag.

 

I volleyball er italienerne urørlige!

 

Da formiddagen var til ende, 13:30, inviterede værterne os alle på restaurant for at spise pizza sammen. Det var en rigtig hyggelig afslutning, hvor der blev taget billeder og lagt planer for eftermiddagen. Da lærerene efter maden begav sig mod skolen for at sige farvel til ”Headmaster”, begav eleverne sig mod søen for at få en dukkert. Til de italienske læreres hovedrysten!

 

Vi må sige, at det har været en fornøjelse at rejse med internationale 2.

 

Søren og Tina, Colico, Italien.

 

PS: Hørt under frokosten: Mark spørger: ”Hvornår skal vi køre i morgen?”, Frederik 1 svarer: ”Bussen kører fra Colico kl. 4.30”, Mark udbryder: ”F…, så ska vi da op klokken 2 for at nå at pakke”, hvortil Fredrik svarer: ”Du ku jo også pakke i aften!!”

Nyheder
22-04-2012
Ledige pladser 12-13

Læs mere