Adresse
Glamsdalens Idrætsefterskole
Langbygårdsvej 86
5620 Glamsbjerg
Tlf: 6472 3660

Find Vej
Søg

Intranet



Idræt

Idræt har en central placering på Glamsdalens Idrætsefterskole. Her er plads til dygtiggørelse, og der prøves nye ting. Eleverne skal opleve, at de udvikler sig i samarbejde med andre og individuelt.

Idrætsundervisningen på skolen består af 9 lektioner i linjeidræt, 4 lektioner linje10 (gælder kun 10. klasse). Ud over undervisningen er der en masse idræt i fritiden: Badminton, svømmehal, spring, fodbold, håndbold, volley osv.

I boldspillene og i badminton laver vi hold, der deltager i skoleturneringer. Elever, der deltager på disse skolehold, skal ikke aflevere spillercertifikat, så de kan fortsætte med at spille på hold derhjemme, når der ikke er arrangementer og undervisning på skolen.

Alle elever vælger én idrætslinje for hele året, og 10 klasses elever vælger desuden linje10, som også gælder for hele året.

I løbet af året arrangerer idrætslinjernes lærere og elever nogle linjeweekender, hvor de præsenterer deres fag for skolens øvrige elever. Her kan håndboldspillerne f.eks. komme til at sejle i kajak, springe på air-track, slagboldspillerne bliver måske udfordret i vandpolo osv. Disse weekender er obligatoriske for linjeeleverne, men valgfrie for de øvrige elever.

Nogle temadage og weekender indeholder også idræt. Fx laver vi vores egen triathlon op til efterårsferien.

Under menupunktet ’Idræt’ findes en nærmere præsentation af de enkelte idrætslinjer, af linje10 og eksempler på, hvad der sker i fritiden.

Nyheder