Badminton
Badminton er linjen for dig der gerne vil være en bedre badmintonspiller.
Dit niveau er ikke det afgørende, det afgørende er, at du er motiveret for at blive en bedre spiller og ønsker at arbejde med sporten 3 gange om ugen.
Vi forholder os til kompleksiteten i badminton og arbejder målrettet på at blive stærkere både slagteknisk, fysisk, taktisk og mentalt, ligesom benarbejdet er en fast del af den daglige træning.
Vi arbejder ud fra den enkeltes niveau og har varierende fokuspunkter i træningen. Eleverne er selv med til at udvælge de konkrete fokuspunkter og har derigennem medindflydelse på at forbedre deres egne færdigheder.
Der vil ugentligt være fysisk træning i form af løb eller styrketræning både indendørs og udendørs.
Vi deltager i efterskoleturneringen og kvalifikation til LM (i daglig tale ”DM for efterskoler”), og der vil blive mulighed for at deltage i individuelle turneringer. Derudover arrangerer vi kampe og fællestræninger med andre efterskoler i nærheden.
Eleverne får mulighed for at tage DGI’s børnetrænerkursus som en del af undervisningen.