Kostpolitik
Vi spiser en sund, spændende og varieret kost, som er tilrettelagt ud fra elevernes energibehov på en idrætsefterskole.
Vi spiser 3 hovedmåltider (morgen, middag, aften) og tilbyder 3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og aften).
Morgenmaden består af havregryn, cornflakes, varierede müesliformer, letmælk, skummetmælk, kaffe, the, juice, hjemmebagt morgenbrød, ost, forskellige marmelade m.v.
Middagsmaden er altid varm mad med råkost eller salatbar. En dag om ugen serverer vi enten fiske- eller vegetarretter.
Aftenbuffeten indeholder 5 slags pålæg, fisk, 2- 3 lune retter, salatbar, frugt, samt rugbrød, letmælk og skummetmælk (økologisk).
-
Mellemmåltider kan være brød, boller, rugbrød, knækbrød eller frugt, kaffe, the og vand.
-
Frugt og gulerødder står altid fremme.
-
Vi sparer på fedt og sukker i alle måltider.
-
Vi bruger økologisk mælk, æg og mel.
-
Kød er en god fedtfattig kvalitet. (bl.a. svinekød fra friland)
-
Vi køber så vidt muligt dansk/årstidens frugt og grønt (æbler fra lokal frugtavler).
Elevdeltagelse: Eleverne inddrages på skift i køkkenet med fremstillingen af dagens menu, opvask og rengøring.
Diætkost: Hvis man som ny elev er vegetar eller er på særlig helbredsbetinget diæt eller andre særlige forhold gør sig gældende vedrørende kost, bedes dette meddelt inden skolestart til skolens kontor (evt. med en vedlagt udtalelse fra læge/sygehus).
Se fødevarestyrelsens kontroller af køkkenet her.