Skolevejledning
Skolevejledningen udføres af vores skolevejledere i tæt samarbejde med elevernes huslærere.
Der afvikles formelle samtaler med hver enkelt elev med henblik på udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner, samt en afklaring af hvilken ungdomsuddannelse eleven ønsker at starte på efter efterskolen.
I løbet af skoleåret deltager alle elever i 10.klasse i obligatorisk brobygning (i 2011-12 ligger brobygningen i uge 45).
I januar måned skal eleverne i 10. kl. lave den obligatoriske selvvalgte opgave, som skal have relation til elevens uddannelsesplan.
Senest 15. marts skal alle elever have afklaret deres valg af ungdomsuddannelse.
Skolen fremsender de samordnede tilmeldinger til uddannelsesinstitutionerne.
Skolevejlederne er: Pia Rahbek Juelsgaard, Søren Schlüter, Iben Skydt og Tine Lauritzen.
Spørgsmål ang. uddannelse og vejledning rettes til skolevejlederne og/eller huslærerne.