Efterskole dans - bliv en bedre danser!

Efterskole dans

Vi kan godt lide dans på efterskolen, derfor har vi også vores egen danselinje. Dansen har et væld af udtryksformer, og på danselinjen får du prøvet kræfter med mange af dem. Ud over skolens egne undervisere bliver du også udfordret af professionelle dansere udefra. Så om du er nybegynder eller erfaren er ikke det væsentlige – dit niveau skal nok få et mærkbart løft.

Målet med dansetimerne er at forene dine tekniske færdigheder og personlige udtryk med det helt grundlæggende – nemlig glæden ved at danse.

På turné med egne shows

Vi arbejder frem mod flere shows, som vi tager på turné med. Her kommer vi hele paletten rundt med:

  • Hip hop/street
  • DM i hip hop
  • Moderne dans
  • Showdance
  • MTV Dance
  • Wacking
  • ...og meget mere...

Udtryk dig gennem dansen

Træning i balance, kropsholdning, styrketræning, konditionstræning, smidighed og afspænding giver dig en bredere forståelse af din krop og dens muligheder. Først når du er bevidst om din krop, bliver du stærkere i dit udtryk på gulvet og får lettere ved at fange publikum.

Din kreativitet og medindflydelse er væsentlig

Koreografi, musikvalg og musikforståelse er vigtige dele af dansen, og det giver vi dig også et indblik i. På den måde får du et fagligt afsæt for at bidrage med din holdning og kreativitet i træningen.

> Meld dig ind