Håndboldlinjen 19/20 i Budapest

På Glamsdalens Idrætsefterskole har håndboldlinjen været på den længe ventede linjetur til Budapest. Vi var afsted i 8 dage som var fyldt med sjove aktiviter, håndbold og kulturelle oplevelser.
Turen stod selvfølgelig i håndboldens tegn, der betød, at vi besøgte NEKA, som er det nationale Ungarnske akademi for eliteudøvene håndbold spillere i alderen fra 13-18 år.
Vi så bl.a. hvordan de boede og vi var så heldige at overvære en af deres træninger.

Vi spillede selv 2 kampe mod ungarnske hold som var en spændende opgave, eftersom de spiller håndbold på en anden måde end vi i Danmark gør.

Vores helt formidable trænere gjorde, at turen ikke kun handlede om håndbold, men om sammenhold og det sociale på tværs af holdene. Ugen endte med et smut forbi termalbadene, som var lige det vores trætte kroppe havde brug for.

Turen sluttede af med et brag eftersom der var masser af latter og store smil over hele linjen. Trænerne havde nemlig planlagt et eventyr – og uden at sige for meget, kan vi sige, at det var meget morsomt!

Alt i alt var det en utrolig god tur, som bragte os mere sammen og gav et minde for livet.