Indholdsplan boglige fag

Dansk
Formål
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Indhold
Det talte sprog
Det skrevne sprog – læse
Det skrevne sprog – skrive
Sprog, litteratur og kommunikation
Se flere detaljer under indholdsplaner for hhv. 9. kl., MS, innovation og international.

Arbejdsformer
Al aflevering forgår elektronisk via skolens intranet, Fronter

Se mere om de forskellige arbejdsformer under indholdsplaner for boglige spor.

Slutmål
Folkeskolens afsluttende afgangsprøver.

Organisering
Eleverne er delt ind i 2 x 9. kl., 4 x 10 kl. MS og 4 x 10. kl. International og 2 10. Innovationsklasser. Eleverne har 4 timer om ugen fordelt på 2 dage.

Evalueringsformer
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger projekter i løbet af året.
Eleverne får halvårskarakterer.
Obligatoriske afgangsprøver for 9.kl/10. kl. prøver
Løbende evalueringer
Digitale logbøger (Fronter)
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser.
Se mere om de forskellige evalueringsformer under indholdsplaner for hhv. 9. kl., MS, innovation og international.

Engelsk
Formål for engelskfaget i 10.klasse
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle færdigheder, således at de på naturlig vis kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle.
Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it og tværfagligt samarbejde skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med engelsktalende landes kulturer. Herigennem forberedes de på et liv i et globalt samfund.

Indhold
Undervisningen er bygget op omkring 4-6 større emner gennem året, hvor nogle af dem kan indgå i tværfaglige projekter med andre fag. Emner, der gennemgås er forskellige fra medie/samfund, international og innovation. Se de enkelte linjer for nærmere beskrivelse af projekternes indhold.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde, hvoraf cooperative learning kan være en af metoderne, projektarbejde, elevfremlæggelser og –oplæg, pararbejde, virtuelt enkeltmandsarbejde.

Slutmål
Undervisningen skal have bidraget til elevernes øgede forståelse af det skrevne og talte engelske sprog. Undervisningen skal have udvidet elevernes kulturelle viden om de engelsktalende lande. Eleverne skal have øget deres kommunikative kundskaber, og de skal kunne formidle budskaber skriftligt og mundtligt.

Evaluering
Der er løbende fremlæggelser for klassen og for mindre grupper. Der er også en åben dialog mellem lærer og elev igennem hele året. Der er skriftlige vurderinger ca. 5 gange om året. Der er standpunktskarakterer midt på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse samt forældrekonsultation i november.

Fysik-kemi
Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Indhold
Undervisningen indeholder 4-5 emner i løbet af perioden. Emner, der gennemgås er: Svingning og bølger, lyd, lys og optik, alkohol olie m.m.
Til hvert emne, tilstræber vi, at eleverne kommer ud på virksomheder for at se en produktion, som relaterer til emner. I skoleåret 2014-15 har besøgene været på Midtfyns bryghus, i forbindelse med alkohol, og i et lydstudie i forbindelse med lyd.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde både med teoretiske emner, og praktiske forsøg, hvor eleverne i højere grad selv skal opnå forståelse af gennemgåede sammenhænge.
Hele undervisningen afvikles på et halvt år, og eleverne går derfor til prøve enten omkring jul eller til sommer.

Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge. Beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer. Gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område. Analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling. Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige. Kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden. Kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler. Kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet. Kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder. Kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet. Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater. Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr. Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.

Evaluering
Der er løbende test af den enkelte elev, enkeltvis samtaler omkring forståelsen af emnet. Der er også en åben dialog mellem lærer og elev igennem hele året. Der er standpunktskarakterer midt på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse samt forældrekonsultation i november.

Hum-fag i 9. klasse
Formål
Hvert af de tre fag, historie, samfundsfag og kristendom, lever op til de fastsatte bestemmelser inden for undervisningsministeriet.

Indhold
Historie 28 lektioner
Samfundsfag 56 lektioner
Kristendom 28 lektioner
Humanistisk uge. Projektarbejde sammen med fagene dansk, engelsk, tysk

Arbejdsformer
Klasseundervisning delt i to klasser.
Der arbejdes lærerstyret og både individuelt og i grupper.
Der arbejdes projektorienteret i forbindelse med humanistisk uge og i 9. klasses projektopgaveuge (4/5).

Slutmål
At leve op til slutmålene i de respektive faghæfter.
At forberede eleverne til en evt. eksamen.

Organisering
Undervisningen fordeles med et modul 1½ time samfundsfag, og et modul 1½ time fordelt mellem historie og kristendom.
De arbejder på tværs af klasserne i humanistisk uge.

Evalueringsformer
Fagene indgår i en udtrækspulje sammen med skriftlig engelsk, skriftligt og mundtligt tysk/fransk, dvs. medio april oplyses det hvilket fag eleverne skal til prøve i.
Det tilstræbes, at alle klasser har min. en prøve i hvert af de 3 fag.

Matematik
Formål
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse samt fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Endvidere skal eleverne have mulighed for at fremme deres matematiske formuleringsevner – både skriftligt og mundtligt.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Indhold
I matematik arbejdes der med følgende områder:
Funktioner og grafer
Tal og algebra
Forbrug og økonomi
Statistik
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Geometri
Undervisningens indhold er beskæftigelse med tal, regning og geometriske beskrivelser knyttet til dagligdag og omverdenen. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger skabes der baggrund for at udvikle faglige beskrivelsesmidler og for at erkende generelle sammenhænge.
Undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer er bærende for opbygningen af matematisk viden og kunnen. Anvendelsen af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i undervisningen.
Gennem beskæftigelse med det matematiske modelbegreb opnås erfaringer om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer.
Eleverne skal kunne analysere data og informationer, samt benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtaler skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori faglige udtryk indgår. I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori.

Arbejdsformer
Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde.
Der undervises ikke efter et bestemt lærebogssystem, men der anvendes forskellige undervisningsmidler herunder diverse internetbaserede og selvudviklede materialer.
Eleverne skal være i stand til at benytte computer og lommeregner og vurdere i hvilke sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets slutmål efter 9. og 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.

Organisering
Matematik er tildelt 3 timer ugentligt. Undervisningen foregår i 9. klasse på stamholdene og i 10. klasse på hold sammensat indenfor de 3 afdelinger.

Evalueringsformer
Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne.

Biologi og geografi i 9. klasse
Formål
Leve op til de fastsatte bestemmelser i ”Fælles mål”.

Indhold biologi
Basis økologi – Havet & søen,
Mikrobiologi – cellen, genetik & mikroorganismer,
Krop – ernæring & sygdom
Indhold geografi
Naturgeografi – Jordens opbygning og bjergarter, Jordens ressourcer, det danske, landskab, Jordbunden
Miljø – klima, bæredygtig udvikling, energi
Atlasøvelser
Naturfaglig uge og eksursioner.

Selvvagt naturfagligt emnearbejde der skal fremlægges for klassen.

Arbejdsformer
Selvstudie, elektroniske naturfagsportaler, tavleundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser

Slutmål
Leve op til de fastsatte bestemmelser inden for undervisningsministeriet.

Organisering
1 modul af 1½ timers varighed hver uge samt fire hele dage i uge 41.

Evaluering
Der evalueres mundtligt, ved gruppearbejde samt elektronisk på EMU, biologitjek, geografitjek, geografifaget og biologifaget.

Tysk
Formål
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Indhold
Undervisningen er organiseret i temaer, som kan være udvalgt af læreren eller i samarbejde med eleverne. Temaer der arbejdes med i år er: Ferien und Reisen, Sport, Schule und Zukunft, Anders sein og Jung sein.
Med udgangspunkt i disse forskellige temaer, arbejdes der med de 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold
De kommunikative færdigheder styrkes gennem opøvelse af lyttefærdighed, læsning af forskellige teksttyper indenfor skønlitteratur, sagprosa og poesi samt film. Der arbejdes også med at opøve mundtlig udtryksfærdighed i mange forskellige situationer. Sprog og sprogbrug udvikles gennem arbejde med ordforråd og grammatik, og der skrives stile.
Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande gennem arbejde med emner som f.eks. historie, uddannelse, racisme, ungdomskultur etc.

Arbejdsformer
Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde
Computer indgår som en naturlig del af informationsøgningen og skriveprocessen i undervisningen.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets slutmål efter 9. og 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.

Organisering
Undervisningen foregår i 9. klasse på stamholdene og i 10. klasse på blandede hold fra alle 3 afdelinger.

Evalueringsformer
Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne.