Indholdsplaner for boglige spor i 9. og 10. klasse

9. klasse
Formål
Formålet med 9. klasserne er at stimulere deres lyst og interesse for at indgå som aktive deltagere i folkelige, demokratiske fællesskaber med andre mennesker. Samtidig skal vi i tæt samarbejde med de enkelte elever give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. I denne proces er det vigtigt, at den enkelte elev selv viser interesse og initiativ, da vi søger at fremme elevernes bevidsthed om at demokrati både er en ret til medbestemmelse og en pligt til at påtage sig medansvar.

At udvikle og styrke den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for de boglige fag.
At tydeliggøre for eleverne at 9. klasse er en afslutning på en grunduddannelse, hvorfor vi gradvist i løbet af året vil øge fokus på en god faglig afslutning.
At eleverne hver især får, en så god eksamensmæssig afslutning som muligt.
At opleve og bibeholde glæden ved at gå i skole.
At opleve og lære i dialogen med andre mennesker.

Indhold
I 9. klasse arbejdes der frem mod de fem bundne prøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi samt to prøver til udtræk i de naturfaglige og humanistiske fag.
I løbet af året er der forskellige temadage og –uger. Her byder de forskellige fag ind på en eller flere dage:
En naturvidenskabelig uge kunne bestå af en tur til København med overnatning og ekskursion til Den blå planet og Eksperimentariet, samt en naturvidenskabelig emneopgave som afsluttes med en fremlæggelse.
I de humanistisk dage byder særligt historie, kristendom og samfundsfag ind med fællesemne for fagene.
De sproglige fag, engelsk og tysk, kan også byde ind.
Med fokus på fremtiden kigger vi på ‘Hvad kan jeg blive’. Her ser vi på jobmuligheder i fremtiden og den fremtidige uddannelsesvej.
Fælles for temadagene og –ugerne er, at de vil fungere som byggeklodser til den endelige projektopgave, som er obligatorisk i 9. klasse.
Projektopgaven udarbejdes over to uger, hvor skolen er delt grundet udlandsrejse. I den første uge er den ene halvdel af 9. klasserne på tur, mens den anden halvdel af 9. klasses eleverne arbejder med projektopgaven på skolen. I den anden uge er det modsat. Projektopgaven afsluttes med fremlæggelse.

Arbejdsformer
Vi anvender ikke nogle bestemte bogsystemer, men benytter det materiale, der er bedst og mest relevant i forhold til undervisningens mål.
Vi niveaudeler eleverne på tværs af klasserne i kortere perioder af året.

Slutmål
At eleverne har tilegnet sig viden og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
At eleverne har bibeholdt eller genfundet lysten til at gå i skole, så vi derigennem er med til at fastholde dem i deres videre uddannelsesforløb.
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for de boglige fag.

Organisering
Vores elever er delt i 2 klasser med ca. 23 elever i hver.
Klasserne har som udgangspunkt en ligelig fordeling af drenge og piger
Den boglige undervisnings placering er afhængigt af idrætslinjevalg, men ligger i tidsrummet 8.00-17.00, fredag dog 8.15.14.30
Eleverne følger den samme klasse i alle de boglige fag på nær fransk/tysk.
Der vil til den enkelte klasse være tilknyttet 4-5 forskellige lærere.

Evalueringsformer
Eleverne testes i løbet af året.
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger i løbet af året.
Eleverne får standpunktskarakterer flere gange årligt.
Obligatoriske terminsprøver.
Obligatoriske afgangsprøver.
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser i forbindelse med skole-/hjemsamtalen i efteråret.

Krop og sundhed
Formål
Formålet med undervisningen i Krop & sundhed er, at eleven får indsigt og viden om kroppens opbygning og funktioner samt kost og sundhed generelt.

Indhold
Der arbejdes med de 3 hovedområder fysiologi, anatomi og sundhed.

Fysiologi:
Hjerte og kredsløb
Stofskifte, blodsukker og forbrænding
Konditionstræning

Anatomi:
Kroppens opbygning
Bevægelsesanalyser
Styrketræning

Sundhed:
Kropsidealer og medier
Sundhedsstyrelsens kostråd
Kost og træning
BMI, vægt og livsstilssygdomme

Arbejdsformer
Undervisningen er en blanding mellem teori og forskellige praktiske øvelser
Der veksles mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Faget indeholder hjemmearbejde og fremlæggelser

Organisering
Krop & sundhed er et af 4 sporfag der kan vælges mellem i 9. klasse
Undervisningen er placeret med et enkelt modul à 1½ times varighed 1 gang om ugen.
Holdet består af elever der er sammensat på tværs af skolens normale 9.klasser.

Slutmål
At eleverne har opnået større viden om kroppen, herunder specielt omkring anatomi og fysiologi.
At eleverne opnår viden omkring kost og sundhed og derigennem bliver bedre til at tage ansvar for egen krop og livsstil.

Evaluering
Faget skal i foråret inddrages i den obligatoriske projektopgave for 9. klasse
Alle kortere forløb evalueres mundtlig
Faget evalueres skriftligt ved årets afslutning

 

Samfundsfag
Formål
At styrke demokratiundervisningen samt udvikle et samarbejde mellem efterskolen og lokalsamfundet til gavn for begge parter.
At udvikle og nytænke redskaber, der kan give eleverne praktiske demokratiske handlekompetencer og dermed bidrage til den demokratiske dannelse.
Samarbejdet mellem lokalsamfund og efterskolen skal bidrage til at give de unge en oplevelse af, at et engagement i lokalområdet skaber værdi og giver mulighed for deltagelse i et fællesskab. Et fællesskab som forhåbentlig rækker længere end efterskoleopholdet.

Indhold
Vi skal arbejde med hvilket Danmark vi godt kunne tænke os. Og hvordan får vi det. Hvad kan vi selv
bidrage med. Hvad er muligt inden for samfundets rammer. Hvordan kan JEG gøre en forskel.
Vi skal tænke ud af oste-/glasklokken. Se ud over egen næsetip
Vi skal arbejde med frivillighed – frivillig fredag  i september. – hvordan kan JEG gøre en forskel.
Hvordan kan jeg påvirke mit lokalmiljø? Transferværdi fra Glamsbjerg til mit eget lokalområde.

Slutmål
At flere unge får en positiv oplevelse af, at et engagement i et lokalsamfund giver mulighed for deltagelse i et større fællesskab. Et fællesskab, der giver rigtig meget læring både fagligt og personligt.
At efterskolen og lokalsamfund bliver styrket i deres samarbejde.
At eleverne får fornemmelsen af, at DE kan gøre en forskel i demokratiet

Organisering
I sporfagstimerne 1½ time om ugen. Derudover vil der kunne opstår hele sporfagsdage.

Evalueringsform
Som en del af 9.klasses pensum, skal de lave en tværfaglig projektopgave. Her skal faget 9.samf indgå som et af fagene.
Desuden evalueres de projekter det tilstræbes vi får sat i gang, efterfølgende af både elever, lærer og de involverede parter mundtligt eller skriftligt.

Science
Formål
Formålet med undervisningen i Science er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på udførelsen af praktiske forsøg, og eksperimenterende tilgang til ideen. For den vej at opnå en forståelse, og en aha-oplevelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi.

Indhold
Undervisningen indeholder en række kortere og længere forløb, hvor vi bl.a. skal få det til at kunne køre, sejle eller flyve. Mange ideer og eksperimenter hentes fra tv-programmer som ‘Store Nørd’ og ‘Mythbusters’ eller ting set på nettet, som vi sammen skal afprøve i virkeligheden.
Eleverne vil desuden komme til at prøve kræfter med programmering, enten webprogrammering eller programmering af robotter som lego-mindstorm.

Arbejdsformer
Undervisningen vil i nogen være praktisk og ofte kræve at eleverne skal være selvopsøgende i viden. Undervisningen foregår desuden ofte udendørs i praktisk tøj, hvor eleverne skal bygge forskellige redskaber til afprøvning af ideer.

Slutmål
Eleverne skal gennem praktisk forståelse opnå en viden om fysiske og kemiske love og reaktioner og andre tekniske processer fra hverdagen.

Organisering
I hold – typisk bestående af 10 – 20 elever.

Evalueringsformer
Der er løbende evaluering af eleverne gennem samtale, mens forsøget kører og afprøves. Hele ideen med faget er netop, at vi skal prøve, ændre, og prøve igen.

Innovation 10 kl
Formål
Formålet med 10. klasse innovation er at kvalificere eleverne til at forstå, leve og uddanne sig i det moderne globale samfund.
Udover de obligatoriske elementer i 10. klasse undervises der i innovation, som har til formål at stimulere og udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer.
Derudover sætter innovation forholdene i verden omkring os i fokus, både kulturelt, økonomisk og industrielt.
Eleverne rejser på studietur, hvor de skal udfordres kulturelt, innovativt, socialt og i deres selvforståelse. Det sker gennem bylivet og kulturen, besøg på virksomheder, skoler og sportsarrangementer.

Indhold
Innovation opdeles i fire større projekter som omhandler følgende:
Kreativ introduktion til faget
Sundhed
Den gode idé med afsæt i rejsen
Afsluttende projekt – Det gør livet lettere
Fagene dansk, engelsk og matematik inddrages efter behov.

Arbejdsformer
Eleverne idéudvikler i fællesskab på forskellige måder
Eleverne arbejder i det kreative, innovative og entreprenante rum
Vi arbejder både med klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde.  Fremlæggelser sker i form af messer for hele skolen og præsentationer for klassen. Derudover arbejdes der med elevatortaler undervejs i processen, der styrker elevernes evne til formidle og præsentere, og dermed sortere i de informationer, der formidles.

Slutmål
at eleverne har opnået viden og færdigheder til at begå sig i en globaliseret verden
at eleverne har styrket deres evner i forhold til kreativitet, innovation og entreprenørskab
at eleverne er blevet styrket i deres evne til at præsentere deres ideer og produkter
at eleverne har fået praktiske og personlige erfaringer med andre kulturer
at eleverne har styrket deres selvforståelse og livsmod
at eleverne har øget deres evne til at tænke kreativt, og turde følge ideer og tanker.

Organisering
2 klasser, med samarbejde på tværs af klasserne.

Evalueringsformer
mundtlig evaluering
løbende evaluering af projekterne
individuel respons på deres præsentationer.

International
Formål
Formålet med International linje er, at eleverne bliver bevidste om, hvad det vil sige at være ung i en moderne globaliseret verden. Fokus på 10. klasse international er, at kvalificere eleverne til at forstå, leve og uddanne sig i et multikulturelt samfund.
Vi lægger vægt på mødet mellem mennesker, og de relationer og muligheder, der opstår i dette møde. Vi arbejder med kommunikation på tværs af grænser og krydser sprogbarrierer. Vi arbejder med de redskaber, der muliggør og forbedrer kommunikation.
Vi øger bevidstheden om den baggrund vi, som danskere, har med os ud i verden. Vi sætter værdier og etik i perspektiv.

Eleverne skal:
tilegne sig kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt, som en demokratisk medborger i et multikulturelt samfund
kommunikere aktivt på engelsk  i forskellige kulturelle situationer
arbejde med problemformuleringer, research deraf, produktudarbejdelse, og fremlæggelse både individuelt og i grupper tilegne sig viden om virkemidler, kropssprog og kommunikationsstrategier.

Indhold
På International linje arbejdes med 4 større forløb i løbet af året. Fælles for forløbene er mødet mellem mennesker og kulturer. Udover disse forløb indgår rejsen til Italien og italienernes genbesøg her i Danmark, som vigtige dele, der bidrager til, og implementeres i, det øvrige årsforløb. I alle forløb byder fagene (dansk, engelsk, matematik og kulturfag) ind med de elementer, der passer til temaet.
I første forløb arbejdes der med temaet Identitet, hvor eleverne fordyber sig i egen baggrund med udgangspunkt i familie, venner og interessemæssig baggrund. Vi beskæftiger os med portrætartikler, sociale medier og selviscenesættelse. I dette forløb arbejdes der særligt med interviewteknik, formidling og det historisk/kulturelle perspektiv. Forløbet indeholder mindre produkter, som udstilles på den internationale gang.
Det næste store forløb er Kulturmøde. Dette forløb indeholder udveksling med Italien. Her arbejdes med kulturanalyser, og vi fordyber os i temaer som danskhed, værdier,  og bevidstgørelse om, hvad vi selv bringer med i mødet med en anden kultur. Fremlæggelsesteknik vil indgå som en del af forløbet. På udvekslingsturen skal eleverne selv ud og undersøge selvvalgte områder af den kultur, vi møder. Her benyttes forskellige former for dokumentation f.eks. interviews, lydoptagelser, videooptagelser osv. Disse dokumentationsprodukter arbejder vi videre med efter rejsen, og forløbet munder ud i en større fremlæggelse på engelsk, hvor eleven fremviser sit projekt om kultur for andre internationale elever.
I det tredje forløb, Globalisering, udvider vi perspektivet, og arbejder med globale emner. Etik, politik, fordomme og digital kommunikation er de vigtigste bestanddele i forløbet. Informationssøgning og kildekritik er her centrale. Vi arbejder digitalt på engelsk med klasser fra andre dele af verden, som beskæftiger sig med samme temaer som os.
Det fjerde forløb, Medier og Kommunikation, samler trådene fra de tre foregående forløb. Her lægges vægten på brugen af sociale medier, blogs, hjemmesider m.m. Eleven vælger et projektforløb, der sætter viden fra de andre forløb i spil i det sidste store projekt på linjen.

Arbejdsformer
Vi benytter os af både klasseundervisning, gruppearbejde og tværfagligt projektarbejde
Eleverne fremlægger på engelsk, og benytter sig af digitale værktøjer
Eleverne arbejder kommunikativt, undersøgende og analytisk.

Slutmål
at eleverne har tilegnet sig viden og færdigheder til at begå sig en globaliseret verden
at eleverne har opnået viden om andre kulturer
at eleverne er blevet fortrolige med mundtlige fremlæggelser, digitale produkter og kommunikation på engelsk
at eleverne har fået praktiske og personlige erfaringer med andre kulturer.

Organisering
4 klasser med optil 24 elever i hver.

Slutmål
Mundtlig evaluering
Evaluering af skriftlige produkter og mundtlige fremlæggelser.

Medie & samfund
Formål
10. klasse medie & samfund er et tilbud om at gå i en 10. klasse, der ikke tager udgangspunkt i et bestemt medie eller en teknologi. Fokus er, at mediernes betydning er øget i vores kultur og samfund. Det ‘gamle’ skel mellem massemedier og interpersonelle relationer er blevet mere utydeligt. Her sker en sammenblanding af fakta, fiktion, mening, nyheder, holdninger, tekst, lyd, billeder, film alt sammen på forskellige platforme, men i nye former. De gamle genrer er altså udviskede, og nye er opstået.

Eleverne skal;
lære at forstå og fortolke medierne i deres gamle og nye former, og de skal forholde sig kritisk og kreativt til brugen af forskellige virkemidler i værkernes mangfoldige udtryk
lære at producere og fremlægge medieprodukter
lære at være undersøgende og kritiske over for kilder, på især internettet.

Indhold
På linjen medie & samfund arbejdes med flere projekter i løbet af året. I første projekt er overskriften Indenfor-udenfor (Sociologi og værdipolitik), hvor der arbejdes tværfagligt, og fagene dansk, engelsk og medie/samfund lægger op til en problemorienteret projektperiode i uge 41. Her læses f.eks. tekster på dansk og engelsk, der inspirerer til og udfordrer ungdomssociologiske emner som; individ over for fællesskab, kriminalitet (værdipolitik og straf), køn, livsformer, normer, roller osv. Der arbejdes med metoder og kildekritik.
I et andet projekt arbejder vi med billedmanipulation. Her arbejder vi med virkemidler i fotos. Eleverne lærer at manipulere med egne billeder. De laver fotoreportager og redigerer. Vi arbejder i Adobe Photoshop Elements, som eleverne selv køber til deres computer.
I et tredje projekt er overskriften Det talte sprog: Vi arbejder med taler. Vi hører, ser og læser nogle ‘berømte’ taler på dansk og engelsk. Eleverne skriver egne taler og giver konstruktiv kritik af andres taler. Vi arbejder med retoriske og sproglige virkemidler. Alle elever fremfører deres tale for egen klasse. Projektet kulminerer i en talefinale, hvor de tre bedste fra hver MS klasse fremfører deres tale for alle MS elever (3-4 klasser).
Et projekt indeholder også en rejse. Vi rejser til Manchester i England i foråret. I Manchester skal eleverne lave fotoreportager og dokumentarfilm, som er planlagt inden rejsen. I dansk, engelsk og medie- og samfundstimerne analyserer og kritiserer vi professionelle dokumentarfilm, læser om storbyfænomener,  har emner som Young in UK, og eleverne gennemfører øvelser, der fokuserer på samfundsvidenskabelig metode. Eleverne fremlægger deres dokumentarfilm og fotoreportager for MS-klasserne efter hjemkomst.
I femte projekt arbejder vi med fiktionsfilm. Eleverne skal producere kortfilm. Grupperne skal også lave en filmplakat. Forløbet afslutter skoleåret med en filmfestival for MS-eleverne, hvor de viser deres kortfilm.

Arbejdsformer
Eleverne skal undersøge og være kritiske i deres søgen efter information.
Parallelt med undervisningen i, hvordan andre udtrykker sig i forskellige medier, skal eleverne også selv producere.
Fælles for alle faglige og tværfaglige forløb er, at grupperne fremlægger for de andre i klassen.

Slutmål
Når eleverne fremlægger deres vidensprodukter, skal det fremgå, at de mestrer virkemidler i mere komplekse produktioner både på det tekniske, kreative og indholdsmæssige plan.

Organisering
3 klasser med ca. 20-24 elever i hver, der har dansk, engelsk, matematik og medie & samfund i den samme klasse.

Evalueringsformer
Eleverne fremlægger altid deres produktioner.