Indholdsplan samlet

Indholdsplaner for idrætslinjer

Badminton
Formål:
At udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder
At eleverne forstår vigtigheden af sociale relationer og en god træningskultur
At skabe lyst og motivation til fortsat at være aktiv med badminton efter efterskolen
Få indsigt i betydningen af livslang fysisk aktivitet
At eleverne forbedrer deres fysiske form

Indhold
Badmintonundervisningen tager primært udgangspunkt i spillets kompleksitet. Vi arbejder med både det tekniske, det taktiske samt det fysiske element af spillet.
Vi vægter den fysiske træning højt, i form af både løb og varieret fysisk træning.
Teoretisk arbejder vi med emnerne anatomi, fysiologi, idrætspsykologi og skadesoplysning.
På badmintonlinjen deltager vi i individuelle turneringer, individuel LM for efterskoler, kvalifikationen til DM for hold i badminton.

Arbejdsformer
Størstedelen af undervisningen er lærerstyret, men med korte forløb styret af eleverne.
Vi arbejder niveauopdelt i perioder.
Vi arbejder individuelt med færdigheder, der løbende bliver analyseret.
Vi bruger videoanalyse til at underbygge fejlfinding i den tekniske samt taktiske træning.

Organisering
Vi er ca. 15-20 elever, der som udgangspunkt er i en hal. Undervisningen består af 3 gange 2 timer om ugen.
Holdene deles ud fra niveau eller fokuspunkt.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkeltes elevs færdigheder inden for både det tekniske, det taktiske og det fysiske område.
At eleverne er blevet præsenteret for, og har været med til at udvikle et træningsmiljø, hvor godt humør og vilje til at arbejde seriøst, er dominerende.

Evalueringsformer
Vi evaluerer løbende via samtale og observation i dagligdagen.
I forbindelse med forældresamtaler i november giver vi en skriftlig vurdering.
Vi har i slutningen af skoleåret en skriftlig slutevaluering der dækker hele årets forløb.

Dans
Formål:
At udvikle og styrke den enkelte elevs kompetencer og færdigheder indenfor dansens forskellige udtryksformer
At eleverne viser sine færdigheder og oplever fællesskabets betydning i forbindelse med fremvisning af indøvede dansesekvenser og danseshow
At eleverne forbedrer sin fysiske form
At eleverne oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et hold
At eleverne oplever og bibeholder glæden ved at bevæge sig
At præsenterer eleverne for nye og andre måder at bevæge sig på
At styrke elevernes evne til at medvirke til at skabe dansesekvenser og være kreative medspillere i skabelsen af dansesekvenser
At give eleverne forståelse for musikteori, bevægelsesteori og teorien bag styrkeøvelser, konditionstræning mm.

Indhold
Indlæring og træning af dansesekvenser indenfor forskellige stilarter, som hip hop/street, moderne, showdance, musical, funk og wacking
Opvarmning, bl.a. indeholdende generel dansegrundtræning
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning og træning af dansens grundtrin
Udholdenhedstræning og konditionstræning, herunder løb
Udarbejdelse af dansesekvenser
Bevægelse af mere ekspressiv art med henblik på træning af bevægelsesudtrykket
Træning rettet mod deltagelse i dansekonkurrencer.

Arbejdsformer
Der arbejdes hovedsageligt lærerstyret
Den enkelte elev arbejder selvstændigt med at træne egne udfordringer
Eleven præsenteres for delelementer af sekvenser, som siden sammensættes til et sammenhængende danseshow
Der arbejdes med den enkelte elevs udtryk i forbindelse med dansen gennem individuel vejledning og kritik
Der arbejdes med forskellige former for gruppeopdeling, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af elevproducerede sekvenser
Der benyttes par-arbejde, bl.a. i forbindelse med indøvelse af sekvenser, hvor der gives konstruktiv kritik af makker.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for et udpluk af dansens udtryksformer
At eleven har forbedret sin fysiske form
At eleven har deltaget i danseshow og hermed fået vist sine færdigheder
At eleven har fået oplevelsen af fællesskabets betydning for at et show kan fungere
At eleverne er blevet præsenteret for nye og andre måder at bevæge sig på
At eleverne har arbejdet med og udfordret egne grænser og eget bevægelsesudtryk
At eleverne har oplevet forskellige danseinstruktører og et udpluk af forskellige danseformer

Organisering
Der undervises 3 gange 2 timer om ugen. Herudover er der 5 linjedage
Nogle gange vil eleverne være delt efter færdighedsniveau
Undervisningen varetages af 2 faste lærere.

Evalueringsformer
Der sigtes mod at lave et danseshow, som munder ud i nogle forskellige shows rundt i Danmark, hvor produktet fremvises forskellige steder
Der arbejdes endvidere hen mod at lave mindre danseforestillinger/happenings i foråret
Der deltages i dansekonkurrencer
Løbende vil der være individuel fejlretning, bl.a. vha. videooptagelser
Løbende mundtlig evaluering af undervisningsforløb.

Fodbold
Formål:
at eleverne oplever og skatter værdien af at dyrke idræt og være en del af et større fællesskab.
at eleverne oplever glæden ved at spille fodbold på mange forskellige måder.
at eleverne kommer i bedre fysisk form både mht. kredsløbet og i forhold til de muskelgrupper, der bliver brugt i fodbold.
at eleverne får en bedre forståelse af, grundlæggende taktiske elementer. at eleverne får bedre omgang med bolden under forskellige forudsætninger, fx på naturgræs, på kunstgræs, indendørs, med aktiv modstander, med passiv modstander og med høj puls.
at eleverne bliver udfordret på mentale aspekter i undervisning og kamp.
at eleverne gennem undervisningen og samspillet med kammerater har haft muligheden for at skabe sin egen ‘træneridentitet – trænerrolle’.

Arbejdsformer
Vi arbejder ud fra det princip, at vil gerne vil have bolden med i så mange facetter af den praktiske undervisning som muligt. Vi arbejder primært efter princippet hel-del-hel. Således at eleverne i hver undervisningspas møder tekniske, taktiske og fysiske delelementer, der overføres til det ‘færdige spil’.
Året igennem er eleverne inddelt i trupper, hvori eleverne stilles over for forskellige udfordringer, mentale og sociale såvel som fodboldfaglige. I trupperne støtter, opmuntrer, coacher eleverne hinanden.
Kampe fylder meget i hverdagen, vi tilstræber, at alle hold over et helt skoleår spiller lige mange kampe, i indeværende skoleår vil det være omkring 15 kampe pr. elev.
Vi deltager i efterskoleturneringen med samtlige hold. Derudover spiller vi kampe mod andre skoler og klubhold.

Indhold
Som udgangspunkt henholder vi os til DBU’s Aldersrelateret træning
Fodboldkoordination
Fysisk træning
Aerob
Anaerob
Skadesforbyggende
Opbygningsspil
Afslutningsspil
Forsvarsspil
Erobringsspil
Omstillinger
Pasninger, vendinger, 1. berøringer og afslutninger
Mental træning (indre motivation, glæde, trivsel, kompetencer, selvtillid, parathed og fokusering)
Skabe gode vaner, herunder holdning til træning, fremmøde samt korrekt opførsel over med- og modspillere
Kampe med andre efterskoler.
Linedage, udelukkende med fodbold på skemaet.
Undervisning i forskellige spilsystemer.
Undervisning i forskellige spillestile.
Ture til Superligafodbold i Odense.
Få indendørsturneringer.

Slutmål
Eleverne skal opleve glæden ved at spille fodbold gennem leg, træning og kamp.
Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige former for træning og undervisning.
Eleverne skal mestre de grundlæggende fodboldmæssige tekniske og taktiske færdigheder.
Eleverne skal have udviklet syn på deres egen rolle på et hold samt holdets betydning for elevens rolle.
Eleverne skal have udviklet sig på det tekniske, fysiske og taktiske plan set i forhold til det niveau, de kom til Glamsdalens Idrætsefterskole med.

Organisering
Ca. 110 fodboldspillere, både piger og drenge, opdelt i trupper: piger, trup 1, trup 2 og trup 3.
6 lærere
3 ugentlige undervisningsgange á 2 timer. Derudover kampe.
Mellem sommerferien og efterårsferien undervises der på græs og kunstgræs i Glamsbjerg.
Mellem efterårsferien og påskeferien undervises der på kunstgræs i Glamsbjerg.
Fra påskeferien til den mundtlige prøveperiode starter er vi på græs i Glamsbjerg.

Evalueringsformer
Der evalueres løbende mundtligt med eleverne både i forhold til undervisning og kamp.
Skriftlig idrætsudtalelse

Håndbold
Formål:
At eleven udvikler og styrker sine individuelle kompetencer og færdigheder indenfor håndbold, både teknisk, taktisk og mentalt
At eleven forbedrer sin fysiske form, herunder specielt kondition og styrkemæssigt
At eleven oplever værdien af at dyrke idræt som en del af et større fællesskab
At eleven får teoretisk viden, der blandt andet gør den enkelte i stand til at være børnetræner i en forening
At eleven spiller kampe for at afprøve udviklingen gennem undervisningen og give den enkelte elev oplevelser omkring håndboldspillet
At eleven oplever og bibeholder glæden ved spillet således den enkelte er motiveret til fortsat at beskæftige sig indenfor håndbold
At eleverne bliver udfordret på forskellige områder, således de blandt andet selv får ansvar i undervisningen
At eleverne bliver bekendtgjort med begreberne proces, præstation og resultat.

Indhold
Fysisk grundtræning, herunder specielt styrketræning og konditionsstræning
Beachhåndbold
Deltagelse i turneringer: DHF- og FHF turnering, Skoleliga, Skoleliga 2 og Efterskoleturneringen, beachhåndbold stævner
Træningskampe mod andre efterskoler/klubber
Individuel træning: Teknisk, taktisk, mentalt og skadesforebyggende. Temaer: Forsvar, angreb, skud, kontra, målmandstræning
Fælles træning: Temaer: forsvar, angreb, skud, kontra
Teoretisk undervisning, i forhold til fysiologi og børnetrænerkursus.

Arbejdsformer
At give eleverne medansvar i undervisning i form af teamturneringer, hvor eleverne selv står i trænerroller overfor hinanden.
At arbejde overvejende med ugetemaer med at gå fra formel til funktionel(del til helhed), men også afprøve den omvendte arbejdsform med helhed til del.
At give eleverne andre håndboldoplevelser. F.eks. at tage ud af huset til en ligakamp eller andre arrangementer.

Slutmål
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder indenfor teknisk, taktisk og fysisk træning.
At give eleven kendskab til det fællesskab der er ved idrætten, både i form af kamp og træning.
At eleven har oplevet og haft medansvar for andre ift. forskellige roller omkring håndbold (Træner-, leder- og dommerroller).
At eleven er blevet udfordret og har flyttet sig på forskellige planer, såvel mentalt som teknisk, taktisk og fysisk.
At give eleverne motivation til at fortsætte med håndbold efter endt efterskoleophold, gerne som både spiller og træner/leder i foreningsregi.

Organisering
Vi har linjeundervisning 3 dage om ugen i alle almindelige skoleuger, 2 timer pr. gang
Der er tre lærere tilknyttet linjen, to på pigerne og en på drengene
Holdets størrelse er på ca. 45 elever (30 piger og 15 drenge), og de er ofte delt i køn
Vi har til hver træning 2 haller til rådighed.

Evaluering
Løbende evaluering igennem den daglige undervisning i form af samtale og almindelig feedback
Hver elev får en udtalelse til forældredagen og en til afslutning af skoleåret
I slutningen af året vil der være en skriftlig eller mundtlig evaluering.

Adventure
Formål
Eleven skal gennem undervisning og træning stifte bekendtskab med følgende discipliner.
Adventure race
Kajakpolo
Mountainbike
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at deltage i undervisningen på adventure.
Udfordre den enkelte uanset niveau.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i det forpligtende fællesskab, som er en forudsætning for udvikling på linjen.
Præsentere eleverne for alsidig idræt i naturen og kajakpolo i svømmehallen.

Indhold
Overordnet undervises der i adventure race, kajakpolo og mountainbike
Eleverne har medindflydelse på dele af året
Forskellige former for konditionstest
Linjedage der består af tre dage i efteråret og to dage i foråret.
Gennem hele året fylder udendørs fysisk aktivitet meget
Indholdet styres generelt af turneringer og ture. Vi deltager i kajakpoloturneringer, mountianbikeløb og adventure race.

Arbejdsformer
Individuel træning i form af både teknisk træning i de specifikke discipliner og fysisk træning i vand og på land
Kollektiv konditionstræning og samarbejdsøvelser. Der vil være elementer af kamptræning og konkurrencetræning
Undervisningen forudsætter et stort engagement og initiativ fra eleverne samt et ønske om at lære.

Slutmål
Øget kundskaber og viden inden for adventure race, kajakpolo og mountainbike
Eleverne skal have rykket sig socialt, færdighedmæssigt og udvikle sig personligt. Dette er uanset deres forudsætning
De skal kunne håndtere forskellige former for kajakker.

Organisering
Der undervises 3 gange i ugen a 2 timer
Undervisningen foregår hovedsageligt i naturen og i svømmehallen
Vi er fast en lærer på holdet, der oftest ligger på omkring 12-20 elever
Vi deler os nogle gange i 2 grupper, så vi udnytter tiden og faciliteterne bedst
Vi er en tredjedel i svømmehal og resten af tiden udendørs.

Evalueringsformer
Vi måler elevernes kondition med tests
Vi evaluerer med eleverne
Vi vurderer deres færdigheder og giver dem feedback på deres udvikling
I forbindelse med forældresamtaler og formulering af udtalelser, evaluerer vi elevens individuelle tekniske færdigheder og sociale kompetencer.

Fitness
Formål
At give eleverne indsigt i, oplevelser og erfaringer med fitness
At øge elevernes kropsbevidsthed gennem forskellige træningsformer
At skabe refleksion og perspektiv på egen træning og tilgangen hertil
At forbedre elevernes grundform og  holde dem skadefri
At skabe større bevægelsesglæde ved at introducere eleverne for holdtræningens mange  muligheder
At give eleverne en oplevelse af at dyrke idræt, som en del af et større fællesskab.

Indhold
Undervisningen indeholder en praktisk del, som underbygges med relevante teoretiske indlæg. Omdrejningspunktet er  i store overskrifter muskeltræning (udholdenhed og styrketræning), konditionstræning (aerob og anaerob træning), koordinationstræning (stabilitets-/balance- og coretræning) samt smidighedstræning.
Forskellige former for opvarmning, hvor sammenhold og fællesskab er i fokus
Forskellige former for muskeltræning med fokus på udholdenhedstræning som bl.a. puls/styrke (tabata, HIT, HIIT, HICT), toning, CrossGym og Training for Warrior
Anden fysisk træning som outdoor fitness/skovfitness, hvor naturens muligheder sættes i spil hertil streetfitness/calisthenics i gademiljøet. Skitræning vil ligeledes blive introduceret inden skolens årlige skitur
Et forløb omkring styrketræning og programlægning, hvor der er fokus på øvelsesgennemgang og tekniktræning med spotter. Der arbejdes hovedsageligt med frie vægt og egen kropsvægt, dog vil der i kortere perioder blive mulighed for at prøve kræfter med mere stationære maskiner. Teori: Anatomi og bevægelseslære herunder bevægelsesanalyser samt programplanlægning og skader
Et undervisningsforløb, hvor der udarbejdes præstationsoptimerende og/eller skadeforebyggende træningsprogrammer til skolens øvrige idrætslinjer med udgangspunkt i arbejdskravsanalyser. Teori: Undervisningslære herunder programplanlægning til holdtræning samt teorien bag en   arbejdskravsanalyse
Undervisningslære, da eleverne også skal ud og forestå undervisning indenfor fitness holdtræning
Forskellige former for stabilitets- og balancetræning herunder træning med redondo og fitball hertil pilates og aqua fitness
Dance Aerobic, hvor vi arbejder med forskellige genrer som latinofitness, streetdance, afro mix etc. herunder udarbejdelse af sekvenser til egne koreografier (fællesskab og sammenhold)
Step Aerobic, dance omsat til stepbænken
Kampsports- og bokseinspirerede træning, hvor forskellige slag og sparkekombinationer vil indgå
Body and Mind, hvor der er fokus på balancen mellem krop og sind herunder yoga og afspænding
Spinning, hvor konditionen er i spil. Teori: Fysiologi og træningslære med fokus på træningsintensitet
Andre teoretiske oplæg med udgangspunkt i; ‘Sundhed og livskvalitet’. ‘Kropskultur’ herunder forventninger kønnene imellem samt perspektivering til samfundets iscenesættelse af kroppen, ‘Hvornår, nok er nok’, herunder motiv og motivation for at træne. ‘Kost og træning’ med udgangspunkt i kostrådene etc. ‘Fitnesskulturen op gennem tiden’, herunder forskellen på det foreningsbaserede og kommercielle fitnesscenter.

Arbejdsformer
Hovedvægt på holdundervisning med fokus på teknik og sikkerhed
Året vil være opdelt i perioder, hvor vi specialiserer os indenfor de forskellige områder
Fokus på sammenhold gennem fælles opstart og fælles afslutning stort set hver gang. Team Fitness vægter fællesskabet højt, hvilket sker gennem forskellige former for opvarmning, pararbejde, forskellige challenges i hold og andre fællesskabsdannende oplevelser.
Alt efter, hvor stor fitnesslinjen bliver, vil vi i perioder opdele den i to for at tilgodeses alle
Størstedelen af undervisningen er bygget op omkring følg-mig-princippet med respekt for elevindflydelse i kortere forløb undervejs eksempelvis under udarbejdelse af opvarmningsprogrammer, programplanlægning, koreografiudvikling samt undervisning af andre målgrupper ude af huset etc.
Teorimodulerne vil være en vekselvirkning mellem læreroplæg og praktiske øvelser med fokus på samarbejde
Mobiltelefoner anvendes ifm. individuel fejlretning.

Slutmål
At eleverne har udviklet og styrket deres kompetencer og færdigheder indenfor paraplyen Fitness
At eleverne er blevet præsenteret for nye og anderledes måder at bevæge sig på
At eleverne har arbejdet med og udfordret egne grænser
At eleverne gennem fællesskab og sammenhold har oplevet værdien af at dyrke idræt som en del af et fællesskab
At eleverne har fået lyst til og glæden ved paraplyen Fitness.

Organisering
På linjen undervises der 3 gange á 2 timer om ugen (mandag, onsdag og torsdag). Herudover er der 5 linjedage fordelt på 3 dage i efteråret og 2 dage i foråret. Linjen vil også deltage i en convention, hvor dette er muligt samt få besøg af gæsteundervisere gennem året
Undervisningen foregår hovedsageligt i hal 2 med pumpudstyr (som er individuelt justerbar), kettlebells, medicinbolde, wallballs, måtter, fitballs, redondobolde, sjippetove, powerbands og stepbænke
Spinning foregår i Glamsbjerg Hallen, hvor vi lejer os ind hos Glamsbjerg Cykelmotion
Styrketræning i maskiner foregår i skolens egne styrkerum
Der er 2-3 faste lærer tilknyttet linjen
Holdstørrelse på 30-45 elever.

Evalueringsformer
Mundtlig evaluering efter hvert forløb af kortere varighed
Skriftlig evaluering af årets forløb.

360 grader
Formål
At udvikle elevens kompetencer og færdigheder inden for de idrætsdiscipliner, der berøres i løbet af året
At skabe lyst og motivation til fortsat at leve et sundt og aktivt liv
At eleverne ser værdien i en alsidig idrætsudøvelse
At eleverne præsenteres for mange nye idrætsgrene
At eleverne ser værdien i idræt som et redskab til at skabe fællesskaber
At eleverne, ved at afprøve mange idrætsgrene, bliver bevidste om egne mentale og fysiske styrkesider.

Indhold
Hovedindholdet i undervisningen vil bestå af forløb af 2-3 ugers varighed, hvor eleverne vil blive undervist i tekniske og taktiske elementer inden for forskellige idrætsgrene
Der vil være forløb inden for volleyball, basketball, springgymnastik, parkour, slagboldspil og svømning/vandsport
Mulighed for elevstyrede undervisningslektioner afhængigt af elevernes kompetencer
Opvarmningsprogrammer
Fysisk grundtræning, herunder styrketræning og udholdenhedstræning
Teoretisk undervisning i forhold til fysiologi og anatomi.

Arbejdsformer
Hovedvægt på holdundervisning
Størstedelen af undervisningen er lærerstyret
Der stiles mod stor grad af elevinddragelse, hvis der er elever, der har særlige kompetencer inden for de forskellige idrætsgrene, der berøres.

Organisering
Gruppen består af ca. 30 elever, både piger og drenge
Der undervises i faget 3 dage om ugen. Hvert modul har en varighed på 2 timer
Undervisningen foregår både udendørs, i svømmehal og indendørs i skolens haller
Der er èn lærer, der er gennemgående i faget. Desuden suppleres der med nogle af skolens øvrige lærere med kompetencer inden for de forskellige idrætsgrene.

Slutmål
At eleverne har udviklet og styrket deres viden og kompetencer inden for de forskellige idrætsgrene
At eleverne forlader skolen med en fortsat lyst og glæde ved idræt
At eleverne har oplevet glæde og forståelse for vigtigheden af idræt i samspil med andre
At eleverne gennem idrætten har udviklet sig både færdighedsmæssigt og personligt.

Evaluering
Mundtlig evaluering efter hvert af de kortere forløb
Skriftlig evaluering i forbindelse med forældresamtaler i november
Skriftlig evaluering ved årets afslutning
Der uddeles desuden skriftlig idrætsudtalelse ved årets afslutning.

 

Indholdsplan for linje 10 idræt

Eleven skal gennem undervisning og træning stifte bekendtskab med andre idrætsgrene end dem, de oftest møder i dagligdagen, herunder bl.a. deres idrætslinjer
Udfordre den enkelte elev uanset niveau
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og samtidig indgå i det forpligtende fællesskab, som er en forudsætning for udvikling indenfor linje10-fagene
At eleverne generelt oplever og efterfølgende bibeholder glæden ved at bevæge sig.

Indhold
Undervisningen er primært praktisk baseret, men kan, afhængigt af de enkelte fag, indeholde mindre dele teoretisk undervisning. I forhold til det praktiske, arbejdes der med de forskellige idrætsgrenes grundlæggende områder.
I skoleåret 2016-17 er der fx følgende idrætsgrene tilpasset årstiderne:

Crossfit
Kajakpolo
Slagbold
Svømning
Strandbold
Golf
Anatomi og massage
Tennis
Spinning
MTB
Flagfootball
Hip Hop
Pigefodbold
Løb

Arbejdsformer
Afhængigt af faget veksles der mellem individuel og fælles træning og/eller undervisning. Undervisningen er primært lærerstyret.

Slutmål
Øgede færdigheder indenfor, og kendskab til, de valgte linje10-fags muligheder
En øget lyst til at bevæge sig, gerne i form af kendskabet til de nye idrætsgrene og bevægelsesformer, som eleverne møder under linje10-fagene.

Organisering
Året er inddelt i 4 perioder af ca. 2 måneders varighed. Alle 10.klasses elever prøver derved 4 forskellige idrætsgrene.
Alle 4 idrætsgrene vælges ved skoleårets start.

Evalueringsformer
Vi vurderer elevernes færdigheder og giver dem feedback på deres udvikling.

 

Indholdsplaner for boglige spor i 9. og 10. klasse

9. klasse
Formål
Formålet med 9. klasserne er at stimulere deres lyst og interesse for at indgå som aktive deltagere i folkelige, demokratiske fællesskaber med andre mennesker. Samtidig skal vi i tæt samarbejde med de enkelte elever give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. I denne proces er det vigtigt, at den enkelte elev selv viser interesse og initiativ, da vi søger at fremme elevernes bevidsthed om at demokrati både er en ret til medbestemmelse og en pligt til at påtage sig medansvar.

At udvikle og styrke den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for de boglige fag.
At tydeliggøre for eleverne at 9. klasse er en afslutning på en grunduddannelse, hvorfor vi gradvist i løbet af året vil øge fokus på en god faglig afslutning.
At eleverne hver især får, en så god eksamensmæssig afslutning som muligt.
At opleve og bibeholde glæden ved at gå i skole.
At opleve og lære i dialogen med andre mennesker.

Indhold
I 9. klasse arbejdes der frem mod de fem bundne prøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi samt to prøver til udtræk i de naturfaglige og humanistiske fag.
I løbet af året er der forskellige temadage og –uger. Her byder de forskellige fag ind på en eller flere dage:
En naturvidenskabelig uge kunne bestå af en tur til København med overnatning og ekskursion til Den blå planet og Eksperimentariet, samt en naturvidenskabelig emneopgave som afsluttes med en fremlæggelse.
I de humanistisk dage byder særligt historie, kristendom og samfundsfag ind med fællesemne for fagene.
De sproglige fag, engelsk og tysk, kan også byde ind.
Med fokus på fremtiden kigger vi på ‘Hvad kan jeg blive’. Her ser vi på jobmuligheder i fremtiden og den fremtidige uddannelsesvej.
Fælles for temadagene og –ugerne er, at de vil fungere som byggeklodser til den endelige projektopgave, som er obligatorisk i 9. klasse.
Projektopgaven udarbejdes over to uger, hvor skolen er delt grundet udlandsrejse. I den første uge er den ene halvdel af 9. klasserne på tur, mens den anden halvdel af 9. klasses eleverne arbejder med projektopgaven på skolen. I den anden uge er det modsat. Projektopgaven afsluttes med fremlæggelse.

Arbejdsformer
Vi anvender ikke nogle bestemte bogsystemer, men benytter det materiale, der er bedst og mest relevant i forhold til undervisningens mål.
Vi niveaudeler eleverne på tværs af klasserne i kortere perioder af året.

Slutmål
At eleverne har tilegnet sig viden og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
At eleverne har bibeholdt eller genfundet lysten til at gå i skole, så vi derigennem er med til at fastholde dem i deres videre uddannelsesforløb.
At vi har udviklet og styrket den enkelte elevs kompetencer og færdigheder inden for de boglige fag.

Organisering
Vores elever er delt i 2 klasser med ca. 23 elever i hver.
Klasserne har som udgangspunkt en ligelig fordeling af drenge og piger
Den boglige undervisnings placering er afhængigt af idrætslinjevalg, men ligger i tidsrummet 8.00-17.00, fredag dog 8.15.14.30
Eleverne følger den samme klasse i alle de boglige fag på nær fransk/tysk.
Der vil til den enkelte klasse være tilknyttet 4-5 forskellige lærere.

Evalueringsformer
Eleverne testes i løbet af året.
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger i løbet af året.
Eleverne får standpunktskarakterer flere gange årligt.
Obligatoriske terminsprøver.
Obligatoriske afgangsprøver.
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser i forbindelse med skole-/hjemsamtalen i efteråret.

Krop og sundhed
Formål
Formålet med undervisningen i Krop & sundhed er, at eleven får indsigt og viden om kroppens opbygning og funktioner samt kost og sundhed generelt.

Indhold
Der arbejdes med de 3 hovedområder fysiologi, anatomi og sundhed.

Fysiologi:
Hjerte og kredsløb
Stofskifte, blodsukker og forbrænding
Konditionstræning

Anatomi:
Kroppens opbygning
Bevægelsesanalyser
Styrketræning

Sundhed:
Kropsidealer og medier
Sundhedsstyrelsens kostråd
Kost og træning
BMI, vægt og livsstilssygdomme

Arbejdsformer
Undervisningen er en blanding mellem teori og forskellige praktiske øvelser
Der veksles mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Faget indeholder hjemmearbejde og fremlæggelser

Organisering
Krop & sundhed er et af 4 sporfag der kan vælges mellem i 9. klasse
Undervisningen er placeret med et enkelt modul à 1½ times varighed 1 gang om ugen.
Holdet består af elever der er sammensat på tværs af skolens normale 9.klasser.

Slutmål
At eleverne har opnået større viden om kroppen, herunder specielt omkring anatomi og fysiologi.
At eleverne opnår viden omkring kost og sundhed og derigennem bliver bedre til at tage ansvar for egen krop og livsstil.

Evaluering
Faget skal i foråret inddrages i den obligatoriske projektopgave for 9. klasse
Alle kortere forløb evalueres mundtlig
Faget evalueres skriftligt ved årets afslutning

Samfundsfag
Formål
At styrke demokratiundervisningen samt udvikle et samarbejde mellem efterskolen og lokalsamfundet til gavn for begge parter.
At udvikle og nytænke redskaber, der kan give eleverne praktiske demokratiske handlekompetencer og dermed bidrage til den demokratiske dannelse.
Samarbejdet mellem lokalsamfund og efterskolen skal bidrage til at give de unge en oplevelse af, at et engagement i lokalområdet skaber værdi og giver mulighed for deltagelse i et fællesskab. Et fællesskab som forhåbentlig rækker længere end efterskoleopholdet.

Indhold
Vi skal arbejde med hvilket Danmark vi godt kunne tænke os. Og hvordan får vi det. Hvad kan vi selv
bidrage med. Hvad er muligt inden for samfundets rammer. Hvordan kan JEG gøre en forskel.
Vi skal tænke ud af oste-/glasklokken. Se ud over egen næsetip
Vi skal arbejde med frivillighed – frivillig fredag  i september. – hvordan kan JEG gøre en forskel.
Hvordan kan jeg påvirke mit lokalmiljø? Transferværdi fra Glamsbjerg til mit eget lokalområde.

Slutmål
At flere unge får en positiv oplevelse af, at et engagement i et lokalsamfund giver mulighed for deltagelse i et større fællesskab. Et fællesskab, der giver rigtig meget læring både fagligt og personligt.
At efterskolen og lokalsamfund bliver styrket i deres samarbejde.
At eleverne får fornemmelsen af, at DE kan gøre en forskel i demokratiet

Organisering
I sporfagstimerne 1½ time om ugen. Derudover vil der kunne opstår hele sporfagsdage.

Evalueringsform
Som en del af 9.klasses pensum, skal de lave en tværfaglig projektopgave. Her skal faget 9.samf indgå som et af fagene.
Desuden evalueres de projekter det tilstræbes vi får sat i gang, efterfølgende af både elever, lærer og de involverede parter mundtligt eller skriftligt.

Science
Formål
Formålet med undervisningen i Science er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på udførelsen af praktiske forsøg, og eksperimenterende tilgang til ideen. For den vej at opnå en forståelse, og en aha-oplevelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi.

Indhold
Undervisningen indeholder en række kortere og længere forløb, hvor vi bl.a. skal få det til at kunne køre, sejle eller flyve. Mange ideer og eksperimenter hentes fra tv-programmer som ‘Store Nørd’ og ‘Mythbusters’ eller ting set på nettet, som vi sammen skal afprøve i virkeligheden.
Eleverne vil desuden komme til at prøve kræfter med programmering, enten webprogrammering eller programmering af robotter som lego-mindstorm.

Arbejdsformer
Undervisningen vil i nogen være praktisk og ofte kræve at eleverne skal være selvopsøgende i viden. Undervisningen foregår desuden ofte udendørs i praktisk tøj, hvor eleverne skal bygge forskellige redskaber til afprøvning af ideer.

Slutmål
Eleverne skal gennem praktisk forståelse opnå en viden om fysiske og kemiske love og reaktioner og andre tekniske processer fra hverdagen.

Organisering
I hold – typisk bestående af 10 – 20 elever.

Evalueringsformer
Der er løbende evaluering af eleverne gennem samtale, mens forsøget kører og afprøves. Hele ideen med faget er netop, at vi skal prøve, ændre, og prøve igen.

Innovation 10 kl
Formål
Formålet med 10. klasse innovation er at kvalificere eleverne til at forstå, leve og uddanne sig i det moderne globale samfund.
Udover de obligatoriske elementer i 10. klasse undervises der i innovation, som har til formål at stimulere og udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer.
Derudover sætter innovation forholdene i verden omkring os i fokus, både kulturelt, økonomisk og industrielt.
Eleverne rejser på studietur, hvor de skal udfordres kulturelt, innovativt, socialt og i deres selvforståelse. Det sker gennem bylivet og kulturen, besøg på virksomheder, skoler og sportsarrangementer.

Indhold
Innovation opdeles i fire større projekter som omhandler følgende:
Kreativ introduktion til faget
Sundhed
Den gode idé med afsæt i rejsen
Afsluttende projekt – Det gør livet lettere
Fagene dansk, engelsk og matematik inddrages efter behov.

Arbejdsformer
Eleverne idéudvikler i fællesskab på forskellige måder
Eleverne arbejder i det kreative, innovative og entreprenante rum
Vi arbejder både med klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde.  Fremlæggelser sker i form af messer for hele skolen og præsentationer for klassen. Derudover arbejdes der med elevatortaler undervejs i processen, der styrker elevernes evne til formidle og præsentere, og dermed sortere i de informationer, der formidles.

Slutmål
at eleverne har opnået viden og færdigheder til at begå sig i en globaliseret verden
at eleverne har styrket deres evner i forhold til kreativitet, innovation og entreprenørskab
at eleverne er blevet styrket i deres evne til at præsentere deres ideer og produkter
at eleverne har fået praktiske og personlige erfaringer med andre kulturer
at eleverne har styrket deres selvforståelse og livsmod
at eleverne har øget deres evne til at tænke kreativt, og turde følge ideer og tanker.

Organisering
2 klasser, med samarbejde på tværs af klasserne.

Evalueringsformer
mundtlig evaluering
løbende evaluering af projekterne
individuel respons på deres præsentationer.

International
Formål
Formålet med International linje er, at eleverne bliver bevidste om, hvad det vil sige at være ung i en moderne globaliseret verden. Fokus på 10. klasse international er, at kvalificere eleverne til at forstå, leve og uddanne sig i et multikulturelt samfund.
Vi lægger vægt på mødet mellem mennesker, og de relationer og muligheder, der opstår i dette møde. Vi arbejder med kommunikation på tværs af grænser og krydser sprogbarrierer. Vi arbejder med de redskaber, der muliggør og forbedrer kommunikation.
Vi øger bevidstheden om den baggrund vi, som danskere, har med os ud i verden. Vi sætter værdier og etik i perspektiv.

Eleverne skal:
tilegne sig kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt, som en demokratisk medborger i et multikulturelt samfund
kommunikere aktivt på engelsk  i forskellige kulturelle situationer
arbejde med problemformuleringer, research deraf, produktudarbejdelse, og fremlæggelse både individuelt og i grupper tilegne sig viden om virkemidler, kropssprog og kommunikationsstrategier.

Indhold
På International linje arbejdes med 4 større forløb i løbet af året. Fælles for forløbene er mødet mellem mennesker og kulturer. Udover disse forløb indgår rejsen til Italien og italienernes genbesøg her i Danmark, som vigtige dele, der bidrager til, og implementeres i, det øvrige årsforløb. I alle forløb byder fagene (dansk, engelsk, matematik og kulturfag) ind med de elementer, der passer til temaet.
I første forløb arbejdes der med temaet Identitet, hvor eleverne fordyber sig i egen baggrund med udgangspunkt i familie, venner og interessemæssig baggrund. Vi beskæftiger os med portrætartikler, sociale medier og selviscenesættelse. I dette forløb arbejdes der særligt med interviewteknik, formidling og det historisk/kulturelle perspektiv. Forløbet indeholder mindre produkter, som udstilles på den internationale gang.
Det næste store forløb er Kulturmøde. Dette forløb indeholder udveksling med Italien. Her arbejdes med kulturanalyser, og vi fordyber os i temaer som danskhed, værdier,  og bevidstgørelse om, hvad vi selv bringer med i mødet med en anden kultur. Fremlæggelsesteknik vil indgå som en del af forløbet. På udvekslingsturen skal eleverne selv ud og undersøge selvvalgte områder af den kultur, vi møder. Her benyttes forskellige former for dokumentation f.eks. interviews, lydoptagelser, videooptagelser osv. Disse dokumentationsprodukter arbejder vi videre med efter rejsen, og forløbet munder ud i en større fremlæggelse på engelsk, hvor eleven fremviser sit projekt om kultur for andre internationale elever.
I det tredje forløb, Globalisering, udvider vi perspektivet, og arbejder med globale emner. Etik, politik, fordomme og digital kommunikation er de vigtigste bestanddele i forløbet. Informationssøgning og kildekritik er her centrale. Vi arbejder digitalt på engelsk med klasser fra andre dele af verden, som beskæftiger sig med samme temaer som os.
Det fjerde forløb, Medier og Kommunikation, samler trådene fra de tre foregående forløb. Her lægges vægten på brugen af sociale medier, blogs, hjemmesider m.m. Eleven vælger et projektforløb, der sætter viden fra de andre forløb i spil i det sidste store projekt på linjen.

Arbejdsformer
Vi benytter os af både klasseundervisning, gruppearbejde og tværfagligt projektarbejde
Eleverne fremlægger på engelsk, og benytter sig af digitale værktøjer
Eleverne arbejder kommunikativt, undersøgende og analytisk.

Slutmål
at eleverne har tilegnet sig viden og færdigheder til at begå sig en globaliseret verden
at eleverne har opnået viden om andre kulturer
at eleverne er blevet fortrolige med mundtlige fremlæggelser, digitale produkter og kommunikation på engelsk
at eleverne har fået praktiske og personlige erfaringer med andre kulturer.

Organisering
4 klasser med optil 24 elever i hver.

Slutmål
Mundtlig evaluering
Evaluering af skriftlige produkter og mundtlige fremlæggelser.

Medie & samfund
Formål
10. klasse medie & samfund er et tilbud om at gå i en 10. klasse, der ikke tager udgangspunkt i et bestemt medie eller en teknologi. Fokus er, at mediernes betydning er øget i vores kultur og samfund. Det ‘gamle’ skel mellem massemedier og interpersonelle relationer er blevet mere utydeligt. Her sker en sammenblanding af fakta, fiktion, mening, nyheder, holdninger, tekst, lyd, billeder, film alt sammen på forskellige platforme, men i nye former. De gamle genrer er altså udviskede, og nye er opstået.

Eleverne skal;
lære at forstå og fortolke medierne i deres gamle og nye former, og de skal forholde sig kritisk og kreativt til brugen af forskellige virkemidler i værkernes mangfoldige udtryk
lære at producere og fremlægge medieprodukter
lære at være undersøgende og kritiske over for kilder, på især internettet.

Indhold
På linjen medie & samfund arbejdes med flere projekter i løbet af året. I første projekt er overskriften Indenfor-udenfor (Sociologi og værdipolitik), hvor der arbejdes tværfagligt, og fagene dansk, engelsk og medie/samfund lægger op til en problemorienteret projektperiode i uge 41. Her læses f.eks. tekster på dansk og engelsk, der inspirerer til og udfordrer ungdomssociologiske emner som; individ over for fællesskab, kriminalitet (værdipolitik og straf), køn, livsformer, normer, roller osv. Der arbejdes med metoder og kildekritik.
I et andet projekt arbejder vi med billedmanipulation. Her arbejder vi med virkemidler i fotos. Eleverne lærer at manipulere med egne billeder. De laver fotoreportager og redigerer. Vi arbejder i Adobe Photoshop Elements, som eleverne selv køber til deres computer.
I et tredje projekt er overskriften Det talte sprog: Vi arbejder med taler. Vi hører, ser og læser nogle ‘berømte’ taler på dansk og engelsk. Eleverne skriver egne taler og giver konstruktiv kritik af andres taler. Vi arbejder med retoriske og sproglige virkemidler. Alle elever fremfører deres tale for egen klasse. Projektet kulminerer i en talefinale, hvor de tre bedste fra hver MS klasse fremfører deres tale for alle MS elever (3-4 klasser).
Et projekt indeholder også en rejse. Vi rejser til Manchester i England i foråret. I Manchester skal eleverne lave fotoreportager og dokumentarfilm, som er planlagt inden rejsen. I dansk, engelsk og medie- og samfundstimerne analyserer og kritiserer vi professionelle dokumentarfilm, læser om storbyfænomener,  har emner som Young in UK, og eleverne gennemfører øvelser, der fokuserer på samfundsvidenskabelig metode. Eleverne fremlægger deres dokumentarfilm og fotoreportager for MS-klasserne efter hjemkomst.
I femte projekt arbejder vi med fiktionsfilm. Eleverne skal producere kortfilm. Grupperne skal også lave en filmplakat. Forløbet afslutter skoleåret med en filmfestival for MS-eleverne, hvor de viser deres kortfilm.

Arbejdsformer
Eleverne skal undersøge og være kritiske i deres søgen efter information.
Parallelt med undervisningen i, hvordan andre udtrykker sig i forskellige medier, skal eleverne også selv producere.
Fælles for alle faglige og tværfaglige forløb er, at grupperne fremlægger for de andre i klassen.

Slutmål
Når eleverne fremlægger deres vidensprodukter, skal det fremgå, at de mestrer virkemidler i mere komplekse produktioner både på det tekniske, kreative og indholdsmæssige plan.

Organisering
3 klasser med ca. 20-24 elever i hver, der har dansk, engelsk, matematik og medie & samfund i den samme klasse.

Evalueringsformer
Eleverne fremlægger altid deres produktioner.

 

Indholdsplan boglige fag

Cambridge-engelsk
IGCSE står for International General Certificate of Secondary Education. Faget er baseret på et internationalt kursus. Elever, der tilmelder sig kurset, får et certifikat, der er internationalt anerkendt.

Faget er et supplement til den obligatoriske engelskundervisning, er en linje for sig selv i 9. klasse og et valgfag i 10. klasse. Testen består af to skriftlige prøver: Reading and writing og Listening and writing. – dvs. en skriftlig- og en lytteprøve.

Desuden er der en mundtlig prøve, hvor eleven samtaler om et specifikt ’oral test card’ med sin lærer. Prøven er på to niveauer: Core, som svarer til afgangsprøven og: Extended, som svarer til den udvidede afgangsprøve.

Vi vælger dog som regel at tilmelde vores elever til extended prøven, idet deres niveau oftest er til det, og dermed får eleverne mulighed for at opnå de bedste karakterer. Den mundtlige prøve er ikke niveaudelt.

Al undervisning foregår på engelsk, og til prøverne må eleverne ikke bruge hjælpemidler. Undervisningen er en blanding af mange ting: både konkret undervisning og gennemgang af prøverne således, at eleverne lærer at mestre og forstå dem, men ligeledes opgaver, lege, øvelser og mange andre ting for at træne diversitet af elevernes sproglige færdigheder. Alle prøverne rettes i Cambridge og eleverne får deres bevis i oktober-november. – dog er den mundtlige karakter et samarbejde med elevens underviser. De får karakterer efter det engelske karaktersystem, hvor A er den højeste karakter. Cambridge engelsk tilbydes til alle elever på skolen.

Dansk
Formål
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Indhold
Det talte sprog
Det skrevne sprog – læse
Det skrevne sprog – skrive
Sprog, litteratur og kommunikation
Se flere detaljer under indholdsplaner for hhv. 9. kl., MS, innovation og international.

Arbejdsformer
Al aflevering forgår elektronisk via skolens intranet, Fronter

Se mere om de forskellige arbejdsformer under indholdsplaner for boglige spor.

Slutmål
Folkeskolens afsluttende afgangsprøver.

Organisering
Eleverne er delt ind i 2 x 9. kl., 4 x 10 kl. MS og 4 x 10. kl. International og 2 10. Innovationsklasser. Eleverne har 4 timer om ugen fordelt på 2 dage.

Evalueringsformer
Eleverne udarbejder skriftlige opgaver i løbet af året.
Eleverne fremlægger projekter i løbet af året.
Eleverne får halvårskarakterer.
Obligatoriske afgangsprøver for 9.kl/10. kl. prøver
Løbende evalueringer
Digitale logbøger (Fronter)
Der udarbejdes individuelle skriftlige udtalelser.
Se mere om de forskellige evalueringsformer under indholdsplaner for hhv. 9. kl., MS, innovation og international.

Engelsk
Formål for engelskfaget i 10.klasse
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle færdigheder, således at de på naturlig vis kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle.
Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it og tværfagligt samarbejde skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med engelsktalende landes kulturer. Herigennem forberedes de på et liv i et globalt samfund.

Indhold
Undervisningen er bygget op omkring 4-6 større emner gennem året, hvor nogle af dem kan indgå i tværfaglige projekter med andre fag. Emner, der gennemgås er forskellige fra medie/samfund, international og innovation. Se de enkelte linjer for nærmere beskrivelse af projekternes indhold.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde, hvoraf cooperative learning kan være en af metoderne, projektarbejde, elevfremlæggelser og –oplæg, pararbejde, virtuelt enkeltmandsarbejde.

Slutmål
Undervisningen skal have bidraget til elevernes øgede forståelse af det skrevne og talte engelske sprog. Undervisningen skal have udvidet elevernes kulturelle viden om de engelsktalende lande. Eleverne skal have øget deres kommunikative kundskaber, og de skal kunne formidle budskaber skriftligt og mundtligt.

Evaluering
Der er løbende fremlæggelser for klassen og for mindre grupper. Der er også en åben dialog mellem lærer og elev igennem hele året. Der er skriftlige vurderinger ca. 5 gange om året. Der er standpunktskarakterer midt på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse samt forældrekonsultation i november.

Fysik-kemi
Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Indhold
Undervisningen indeholder 4-5 emner i løbet af perioden. Emner, der gennemgås er: Svingning og bølger, lyd, lys og optik, alkohol olie m.m.
Til hvert emne, tilstræber vi, at eleverne kommer ud på virksomheder for at se en produktion, som relaterer til emner. I skoleåret 2014-15 har besøgene været på Midtfyns bryghus, i forbindelse med alkohol, og i et lydstudie i forbindelse med lyd.

Arbejdsformer
Der undervises i flere forskellige former: Lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde både med teoretiske emner, og praktiske forsøg, hvor eleverne i højere grad selv skal opnå forståelse af gennemgåede sammenhænge.
Hele undervisningen afvikles på et halvt år, og eleverne går derfor til prøve enten omkring jul eller til sommer.

Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge. Beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer. Gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område. Analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling. Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige. Kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden. Kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler. Kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet. Kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder. Kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet. Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater. Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr. Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.

Evaluering
Der er løbende test af den enkelte elev, enkeltvis samtaler omkring forståelsen af emnet. Der er også en åben dialog mellem lærer og elev igennem hele året. Der er standpunktskarakterer midt på året og eksamen sidst på året. Der er en samlet skriftlig udtalelse samt forældrekonsultation i november.

Hum-fag i 9. klasse
Formål
Hvert af de tre fag, historie, samfundsfag og kristendom, lever op til de fastsatte bestemmelser inden for undervisningsministeriet.

Indhold
Historie 28 lektioner
Samfundsfag 56 lektioner
Kristendom 28 lektioner
Humanistisk uge. Projektarbejde sammen med fagene dansk, engelsk, tysk

Arbejdsformer
Klasseundervisning delt i to klasser.
Der arbejdes lærerstyret og både individuelt og i grupper.
Der arbejdes projektorienteret i forbindelse med humanistisk uge og i 9. klasses projektopgaveuge (4/5).

Slutmål
At leve op til slutmålene i de respektive faghæfter.
At forberede eleverne til en evt. eksamen.

Organisering
Undervisningen fordeles med et modul 1½ time samfundsfag, og et modul 1½ time fordelt mellem historie og kristendom.
De arbejder på tværs af klasserne i humanistisk uge.

Evalueringsformer
Fagene indgår i en udtrækspulje sammen med skriftlig engelsk, skriftligt og mundtligt tysk/fransk, dvs. medio april oplyses det hvilket fag eleverne skal til prøve i.
Det tilstræbes, at alle klasser har min. en prøve i hvert af de 3 fag.

Matematik
Formål
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse samt fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Endvidere skal eleverne have mulighed for at fremme deres matematiske formuleringsevner – både skriftligt og mundtligt.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Indhold
I matematik arbejdes der med følgende områder:
Funktioner og grafer
Tal og algebra
Forbrug og økonomi
Statistik
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Geometri
Undervisningens indhold er beskæftigelse med tal, regning og geometriske beskrivelser knyttet til dagligdag og omverdenen. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger skabes der baggrund for at udvikle faglige beskrivelsesmidler og for at erkende generelle sammenhænge.
Undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer er bærende for opbygningen af matematisk viden og kunnen. Anvendelsen af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i undervisningen.
Gennem beskæftigelse med det matematiske modelbegreb opnås erfaringer om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer.
Eleverne skal kunne analysere data og informationer, samt benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtaler skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori faglige udtryk indgår. I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori.

Arbejdsformer
Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde.
Der undervises ikke efter et bestemt lærebogssystem, men der anvendes forskellige undervisningsmidler herunder diverse internetbaserede og selvudviklede materialer.
Eleverne skal være i stand til at benytte computer og lommeregner og vurdere i hvilke sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets slutmål efter 9. og 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.

Organisering
Matematik er tildelt 3 timer ugentligt. Undervisningen foregår i 9. klasse på stamholdene og i 10. klasse på hold sammensat indenfor de 3 afdelinger.

Evalueringsformer
Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne.

Biologi og geografi i 9. klasse
Formål
Leve op til de fastsatte bestemmelser i ”Fælles mål”.

Indhold biologi
Basis økologi – Havet & søen,
Mikrobiologi – cellen, genetik & mikroorganismer,
Krop – ernæring & sygdom
Indhold geografi
Naturgeografi – Jordens opbygning og bjergarter, Jordens ressourcer, det danske, landskab, Jordbunden
Miljø – klima, bæredygtig udvikling, energi
Atlasøvelser
Naturfaglig uge og eksursioner.

Selvvagt naturfagligt emnearbejde der skal fremlægges for klassen.

Arbejdsformer
Selvstudie, elektroniske naturfagsportaler, tavleundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser

Slutmål
Leve op til de fastsatte bestemmelser inden for undervisningsministeriet.

Organisering
1 modul af 1½ timers varighed hver uge samt fire hele dage i uge 41.

Evaluering
Der evalueres mundtligt, ved gruppearbejde samt elektronisk på EMU, biologitjek, geografitjek, geografifaget og biologifaget.

Tysk
Formål
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Indhold
Undervisningen er organiseret i temaer, som kan være udvalgt af læreren eller i samarbejde med eleverne. Temaer der arbejdes med i år er: Ferien und Reisen, Sport, Schule und Zukunft, Anders sein og Jung sein.
Med udgangspunkt i disse forskellige temaer, arbejdes der med de 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold
De kommunikative færdigheder styrkes gennem opøvelse af lyttefærdighed, læsning af forskellige teksttyper indenfor skønlitteratur, sagprosa og poesi samt film. Der arbejdes også med at opøve mundtlig udtryksfærdighed i mange forskellige situationer. Sprog og sprogbrug udvikles gennem arbejde med ordforråd og grammatik, og der skrives stile.
Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande gennem arbejde med emner som f.eks. historie, uddannelse, racisme, ungdomskultur etc.

Arbejdsformer
Undervisningen organiseres som en vekslen mellem klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde
Computer indgår som en naturlig del af informationsøgningen og skriveprocessen i undervisningen.

Slutmål
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets slutmål efter 9. og 10. klasse som beskrevet i Fælles Mål.

Organisering
Undervisningen foregår i 9. klasse på stamholdene og i 10. klasse på blandede hold fra alle 3 afdelinger.

Evalueringsformer
Der foretages løbende mundtlig evaluering i undervisningen med eleverne.

 

Indholdsplaner for valgfag

Kunst og design
Formål
Formålet med undervisningen i kunst og design er, at eleverne styrkes i at forstå og udøve billedkunst med udgangspunkt i egne færdigheder.

Indhold
Undervisningen tilrettelægges efter de enkelte elevernes niveau, men tager udgangspunkt i følgende:
Farvelære
Billedfremstilling
Smykkefremstilling
Formgivning
Maleteknik
Billedkomposition
Billedanalyse

Arbejdsformer
Undervisningen organiseres primært som individuelt arbejde, men kan også være gruppearbejde.
Computer kan indgå som et redskab til billedfremstilling.

Slutmål
Eleverne skal have en oplevelse af egne færdigheder og en udvikling af disse, samt en større forståelse for fagets muligheder. De skal gerne have genfundet glæden ved at skabe og udfolde sin kreativitet.

Organisering
Kunst og design er tildelt 2 x 1,25 timer ugentligt. Undervisningen foregår på valghold et halvt år ad gangen. Eleverne er medbestemmende i indholdet i undervisnigen.

Evalueringsformer
Der foretages løbende evaluering i undervisningen.

Musik
Formål
Formålet med valgfaget musik er, at eleverne, på deres individuelle niveau, udvikler og oplever glæden – og opdager mulighederne ved at udtrykke sig gennem musikken. Eleverne skal gennem varierende musikalske aktiviteter udvikle deres evner inden for sammenspil, sangteknik (solo og kor), grundlæggende instrumentteknik og nodelære.
Eleverne skal gennem undervisningen tilegne sig forståelse for samspillets særlige karakter. Herunder forståelse for deres egen rolle i at få samspillet til at fungere.

Indhold
Timerne vil typisk være bygget op omkring fælles indøvning af et sammenspilsnummer. Herunder indgår individuelle øvelser på diverse instrumenter samt sangtræning.
Grundlæggende arbejdes der med bandets grundinstanser. Det vil sige; sang, guitar, bas, trommer, klaver og percussion, og det er en fordel, hvis eleverne har kendskab til musik og sammenspil i forvejen, men ikke et krav.

Arbejdsformer
Fælles indøvning af et sammenspilsnummer betyder en fælles gennemgang af nummerets opbygning, med særligt fokus på vanskelige steder i nummeret. Derefter en trinvis afprøvning af nummeret.
Under indøvningen vil eleverne opleve at komme til at arbejde individuelt eller i mindre grupper med dele af sammenspilsnummeret.

Slutmål
Slutmålet for valgfaget musik er, at eleverne har udviklet sig personligt og musikalsk.
Personligt forstået på den måde, at eleverne har udviklet deres forståelse af sammenspil, herunder deres egen rolle i sammenspillet, og opnået en vis sikkerhed i spille musik, der giver lyst til at udtrykke sig musikalsk i andre sammenhænge.
Musikalsk forstået på den måde, at eleverne har opnået en vis selvstændighed i anvendelsen af bandets grundinstrumenter. Således at de kan orientere sig på instrumentet/instrumenterne. Eleverne skal have opnået et basalt nodekendskab, der gør dem i stand til selvstændigt at indøve en lettere sats. Eleverne skal have afprøvet bandets grundlæggende instrumenter, samt sang.

Organisering
Musik er et valgfag.
Timerne er fordelt over to ugentlig lektioner af 1 1/4 times varighed.
Timerne foregår i skolens musiklokale. Ved særlige lejligheder kan undervisningen rykkes ud af lokalet. F.eks. ved medvirken ved fællessang, morgensang og lignende arrangementer.
Eleverne har medindflydelse til valg af sammenspilsnumre.

Evalueringsformer
Eleverne evaluerer løbende på holdet. Hver gang et sammenspilsnummer afsluttes, evalueres forløbet, med henblik på at tage erfaringerne med videre til næste sammenspilsnummer.
Derudover kommer eleverne til at optræde ved forskellige arrangementer, hvor et publikum skal høre dem spille. Dette resulterer i en naturlig evaluering.
I starten af forløbet afklares elevernes individuelle forventninger til valgfaget, Disse forventninger nedskrives, og evalueres i slutningen af forløbet.

Psykologi
Formål
At få forståelse for menneskelige handlinger og tanker.
At blive klogere på os selv og andre.

Indhold
Vi arbejder med forskellige emner så som:
Kommunikation og kropssprog
Løgnens psykologi
Intelligens
Manipulation
Mand– og kvindepsykologi
Idrætspsykologi
Drømmeforståelse
Freud, Jung, Maslow og Erikson osv.

Arbejdsformer
Undervisningen foregår som et mix mellem teori og praktiske øvelser.
Der veksles mellem tavleundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde.

Slutmål
At eleven har opnået større indsigt i sig selv og i menneskets færden generelt

Organisering
Psykologi er et valgfag.
Hvert hold har 2 gange 5 kvarter om ugen i et halvt år.

Evalueringsformer
Vi evaluerer løbende undervisningen gennem samtale og øvelser.

Personlig Power
Formål
At møde eleverne, der, hvor de er, og skabe rum for personlig udvikling
At give eleverne erfaringer med, at alle har noget at byde ind med uanset, hvem man er og hvad man har med
At give eleverne mulighed for at kigge indad og blive klogere på såvel sig selv som andre
At få redskaber til at møde fremtiden med oprejst pande

Indhold
Vi arbejder med forskellige emner så som:
Personlig kommunikation og målrettet opmærksomhed
Samarbejde herunder roller
Konflikthåndtering i alle former for relationer
Værdiarbejde omkring venskaber
Energi og motivation
Tanker og følelser herunder station BROK
Selvtillid og selvværd
Målsætning og drømmearbejde
Forskellen på at være mand og kvinde
Afspænding og metal balance
Arbejdsformer
En vekselvirkning mellem læreroplæg og praktiske øvelser (individuelt, parvis, gruppe og i plenum)

Slutmål
At eleverne har opnået større selvindsigt omkring egne muligheder
At eleverne respekterer menneskets forskellighed, at vi har hver vores model af verdenen

Organisering
Personlig Power er et valgfag
Hvert hold har 2 gange 5 kvarter om ugen i et halvt år.

Evalueringsformer
Mundtlig evaluering efter hvert forløb af kortere varighed
Skriftlig evaluering af hele valgfagets forløb.

Krop og sundhed
Formål
Formålet med undervisningen i Krop og Sundhed er, at eleven får indsigt og viden omkring kroppens funktioner samt kost og sundhed generelt.

Fysiologi:
Hjerte og kredsløb
Stofskifte, blodsukker og forbrænding
Konditionstræning

Anatomi:
Kroppens opbygning, herunder muskler
Bevægelsesanalyse
Styrketræning.
Krop og sundhed:

Hvordan kropsidealer fremstilles i medierne
Sundhedsstyrelsens kostråd
Kost og træning
BMI, vægt og livsstilssygdomme
Stress. motivation og søvn.
Arbejdsformer
Undervisningen foregår som et mix mellem teori og praktiske øvelser
Der veksles mellem tavleundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde.

Slutmål
At eleven har opnået en større forståelse af, hvordan kroppen fungerer samt vigtigheden af en sund livsstil.

Organisering
Krop og Sundhed er tildelt 2 x 1,25 timer ugentligt. Undervisningen foregår på valghold et halvt år ad gangen.

Evalueringsformer
Der foretages løbende evaluering i undervisningen gennem samtaler og øvelser.

Science
Formål
Formålet med undervisningen i Science er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på udførelsen af praktiske forsøg, og eksperimenterende tilgang til ideen. For den vej at opnå en forståelse, og en aha-oplevelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi.

Indhold
Undervisningen indeholder en række kortere og længere forløb, som alle har det til fælles, at det skal kunne køre, sejle eller flyve. I enkelte tilfælde vil der også være noget, som kan spises. Mange ideer og eksperimenter hentes fra tv-programmer som ‘Store Nørd’ og ‘Mythbusters’ eller ting set på nettet, som vi sammen skal afprøve i virkeligheden.

Arbejdsformer
Undervisningen vil i høj grad være praktisk og selvopsøgende viden. Undervisningen vil i høj grad være udendørs i praktisk tøj, og en del af faget vil også være at bygge forskellige redskaber til afprøvning af ideer.

Slutmål
Eleverne skal gennem praktisk forståelse opnå en viden om fysiske og kemiske love og reaktioner.

Evaluering
Der er løbende evaluering af eleverne gennem samtale, mens forsøget kører og afprøves. Hele idéen med faget er netop, at der ikke er en prøve forude.

 

Indholdsplaner for fællesfag

Fortælling og morgensang
Formål
Almen dannelse
Fælles oplevelse

Indhold
Alt, hvad lærerne finder det relevant at dele med de unge. Eksempler:
‘Hvordan man slår en slange ihjel’.
‘Hvad hashrygning gør ved et fællesskab’.
‘Dengang jeg var guide på en strudsefarm’.
‘Den, der hvisker, lyver’.

Arbejdsformer
Eleverne lytter, og læreren fortæller.

Slutmål
At inspirere eleverne til at gå ind i skolens fællesskab og til at forholde sig aktivt til deres liv og deres fremtid.

Organisering
Der fortælles ½ time en dag om ugen. Forstander og viceforstandere har flest fortælletimer. De fleste lærere har én fortælletime i løbet af skoleåret. Øvrige dage er der morgensamling.

Evalueringsformer
Det er kun fortælleren, der bliver evalueret – af sine tilhørere.

Fællessang
Formål
At styrke og berige fællesskabet
At udfordre elevernes forståelse for sangens glæder
At udvide elevernes kendskab til sange
At møde kendt musik fra deres egen musikalske verdensbillede i en ny sammenhæng

Indhold
Der synges et udvalg af sange med klaverakkompagnement
Eleverne introduceres til såvel kendte som ukendte sange
Der synges sange, som repræsenterer forskellige musikalske genrer og forskellige tidsperioder

Arbejdsformer
Fællessang hvor alle synger unisont og der akkompagneres på klaver
Sangvalget er lærerstyret, men med stor medindflydelse fra elever, som ønsker at bidrage til sangvalget
Enkelte sangmoduler arrangeres af mindre grupper af elever, som tager initiativ til at vælge sange, finde noder osv.
Enkelte elever bidrager til akkompagnementet på instrumenter de mestrer
Arbejde med at synge i forskellige grupperinger – til tider som kanon og små korarrangementer

Slutmål
Eleverne har stiftet bekendtskab med et bredt udvalg af sange i forskellige genrer og fra forskellige tidsperioder
Eleverne har haft oplevelser med fællessang som et fællesskabsskabende rum

Organisering
Der synges fællessang i en halv time én gang om ugen i de almindelig undervisningsuger
Fællessang foregår i skolens samlingsrum
Fællessang varetages af 3 lærere

Evalueringsformer
Der samtales løbende med eleverne om sangvalg samt om elevernes engagement og deltagelse i fællessang
Der synges ved skoleårets afslutningshøjtidelighed

Fællesmødet
Formål
at eleverne oplever, at de har indflydelse på skolens hverdag.
at eleverne oplever, at fællesmødet kan være en model for ’det gode samfund’ (demokratisk sindelag).
At eleverne igennem aktiv deltagelse får øget forståelse for andres synspunkter og baggrund.

Arbejdsformer
Alle elever og lærere i en afdeling er deltagere i mødet. Eleverne er mødeledere. Det går på skift mellem husene. Huslærerne støtter eleverne.

Indhold
Alle emner vedrørende den fælles hverdag kan tages op.

Slutmål
At eleverne har opnået større indsigt i fællesskabets muligheder.

Organisering
Elever og lærere i de tre teams, innovation/9. klasse, international og MS, mødes hver uge i en halv time. Der kan indkaldes til fællesmøde for alle afdelinger.

Evalueringsformer
Mødelederne evalueres efter hvert møde af/med huslærerne. Team-fællesmøderne evalueres på de efterfølgende møder i teamsene.

Husmødet
Formål
Opdragelse til demokrati
At sikre trivslen i husene

Indhold
Alle anliggender i kostskolelivet kan drøftes, men især anliggender der vedrører husets fællesskab.
Det kan handle om rengøring, om tonen mellem eleverne, om nattero, brugen af computere og stereoanlæg mv.

Arbejdsformer
Husmødet holdes som et formelt møde. Der vælges ordstyrer, laves dagsorden og holdes talerrække.

Slutmål
At eleverne bliver øvet i at deltage i et møde, kan lede det og være med til at tage bindende beslutninger.
At eleverne oplever, at have haft reel indflydelse på deres efterskoleår.
At eleverne lærer at tage ansvar for både deres egen og for andres trivsel.

Organisering
Der er husmøde 1-2 gange om ugen i en halv time. Hvis der ikke er husmøde er der fællesmøde.

Evalueringsformer
Husmødet evalueres jævnligt af lærerne på teammøderne.

Indholdsplan Anderledes uger

Introuge
Formål
Formålet med ugen er at introducere eleverne til efterskolelivet og at få skabt et forpligtende fællesskab i husene.

Indhold
Introduktion til:
Måltider
Rengøring
Linjeidræt
Hverdagsrutiner
Praktisk arbejde
Organisering
Ugens starter søndag, hvor vi mødes i hallen kl. 16.00 og ønskes velkommen. Den første aften er der fælles idrætsaktiviteter for alle elever. Resten af ugen er eleverne sammen med deres hus og har linjeidræt.

Musik-teaterugen
Formål
Formålet med MusikTeaterUgen er, at eleverne skal opleve en anderledes uge, hvor skemaets normale indhold afløses af en teaterproduktion, hvor eleverne i fællesskab skriver og opfører en teaterforestilling med alt hvad det indebærer.

Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i et oplæg udarbejdet af MusikTeaterUdvalget.

Arbejdsformer
Der arbejdes med improvisationsteater, manuskriptskrivning, scenografiopbygning, kostumesyning, bandøvning, sangundervisning m.m. efter behov i de forskellige grupper.

Slutmål
Eleverne skal opleve at de sammen kan lave en unik teaterforestilling i fællesskab.

Organisering
Der arbejdes i grupper med 1-2 lærere i spidsen fra mandag morgen til onsdag middag. Derefter arbejdes der i fællesskab frem mod den endelige forestilling med generalprøve torsdag aften og forestillinger de to efterfølgende fredage samt for forældrene efterfølgende lørdag. Der er afsat en temauge samt fredagen derefter til forestillingen.

Evalueringsformer
Eleverne bliver evalueret efter hver eneste forestilling af publikum og lærerne/instruktørerne, mens den afsluttende teaterforestilling for forældrene bliver en sidste enestående vurdering af elevernes præstation.

Skitur
Formål
Vi tager på skilejrskole, fordi:
Vi ønsker at skabe en stor fælles oplevelse for eleverne i den mørkeste tid
Alpint skiløb er en idrætsaktivitet, der er ny for et stort antal elever, der næsten alle kan få en succesoplevelse ved at lære at mestre skiløbet i løbet af få dage.
Vi får mulighed for at skabe nogle nye relationer mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes.

Indhold
Der undervises i skiløb på alpinski. De dygtigste skiløbere undervises i Telemark-skiløb.

Organisering
Skolen tager på skitur i uge 4 og 5. Halvdelen af skolen i hver uge. Vi rejser i bus fra skolen til Hemsdal i Norge lørdag aften og er fremme søndag morgen, hvor vi med det samme går i gang med undervisningen. Vi rejser hjem igen torsdag aften. Eleverne bor på kryds og tværs af husene i 6 og 9 mandslejligheder. Undervisningen er niveaudelt i 7 niveauer. Der undervises i skiløb på hold af 8 –16 elever med 1- 2 instruktører afhængigt af elevernes niveau. Der undervises 2 – 2,5 time hver formiddag og to timer hver eftermiddag afhængigt af elevernes niveau og fysiske formåen.

Slutmål
At alle elever, der ikke kan i forvejen, lærer at stå på ski, og at alle elever, der kan stå på ski, løfter deres niveau.

Evaluering
Elevernes fremskridt evalueres dagligt på et møde mellem lærerne, med henblik på at de hele tiden er placeret på det rigtige niveau. Selve skituren evalueres af elever og lærere i husene efter hjemkomsten.

Prøveperioden
Folkeskolen skriftlige afgangsprøver
Eleverne skal gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10. klasseprøve. Den skriftlige del gennemføres i den uge, hvor Undervisningsministeriet har fastlagt prøverne. Når eleverne ikke er til skriftlige prøver arbejder de med synopsis i dansk, engelsk og tysk til de mundtlige prøver. Her ud over er der idrætsaktiviteter.

Mundtlige prøver og aktiviteter
I de tre første uger af juni måned gennemføres de mundtlige prøver. Der lægges et særligt skema for perioden, hvor det fremgår, hvornår eleverne skal til prøve, hvornår de har mulighed for at forberede sig med lærerstøtte, hvornår de skal deltage i praktisk arbejde, og hvornår der er anden undervisning. Der vil ikke være almindelig klasseundervisning i perioden, men der er prøveforberedelse, undervisning i idræt og i praktisk/musiske fag.

Udtrougen
Formål
Formålet med afslutningsugen er at afrunde skoleåret og sikre at eleverne får sagt godt farvel til hinanden og skolen.

Indhold
Eleverne skal flytte ud af husene ved ugens afslutning, så programmet i ugen veksler mellem ‘det sidste af alting’- aktiviteter, idrætskonkurrencer mellem elever og lærere, oprydning, sammenpakning og rengøring.

Slutmål
At eleverne får taget ordentligt afsked med hinanden og med deres efterskole.

Organisering
Ugen starter fredag, når prøverne er slut, Aktiviteter og program fastlægges i løbet af foråret. En aften i løbet af ugen er der husaften. Den sidste aften er cafeaften. Alle huslærere deltager i ugens program på skift, således at alle får taget afsked med alle. Om fredagen tømmes husene og eleverne overnatter den sidste nat sammen i hallen. Lørdag er der afslutning alle elever, medarbejdere og deres forældre.

Indholdsplan kostskolelivet

Husene
En vigtig del af efterskolens dannelsesprojekt er at være beboer i husfællesskabet og tage ansvar for dette. (Se introugen).

Eleverne bor i huse med fire værelser, to badeværelser og et fællesrum. Værelset er den mindste sociale enhed på skolen. Det er firemandsværelser, hvor der bor to elever for neden og to elever på en hems. Der byttes ved juletid, så alle elever prøver at bo foroven og nedenunder. Eleverne på et værelse har fælles ansvar for trivslen på værelset. En elev flytter kun værelse, hvis der er uoverstigelige uenigheder på værelset.

I huset bor der max. 16 elever principielt lige mange drenge og piger, men det kan kun opfyldes, hvis der er lige mange drenge og piger på skolen, så der kan være år, hvor vi har drengehuse, og der kan være år, hvor der er flere piger end drenge i nogle af husene. Huset er et fællesskab, som skal fungere og være trygt for alle beboere. Der er tilknyttet en eller to huslærere til huset, som kommer dagligt i huset og deltager i husmøderne (se husmøder).

Aftener
Der er undervisning afbrudt af spisepausen og mindre pauser fra kl. 7.45 til kl. 17.00. Kl. 17.15 – kl. 17.45 er der rengøring, 17.45 – 18.45 er der aftensmad, kl. 18.45 – 19.45 er der stilletime, og kl. 22.30 skal eleverne være i seng. Den resterende tid er fri tid. Her kan eleverne deltage i lærerstyrede aftenaktiviteter, eller de kan selv iværksætte aktiviteter. Det er ikke meget tid, der ikke er planlagt i ugens løb, så det er også muligt, at de unge i aftentimerne bare slapper af i fælleshuset eller i husene.

Almindelige weekends
Efterskolen er en syvdagsskole, og eleverne kan derfor vælge at være på skolen i alle weekends, hvor der er mulighed for at være sammen med kammerater og lærere i en mere uformel sammenhæng end til hverdag.

Weekenden løber fra fredag kl. 15.00 til søndag aften. Det er frivilligt at være på skolen i weekenden (skoleweekends undtaget). Hvis man er på skolen i weekenden skal man deltage i de opslåede aktiviteter. Hverdagen er så besat med undervisning og aktiviteter, at der i de almindelige weekends skal være god tid til afslapning og lektielæsning, der er dog altid fælles aktiviteter eventuelt af mindre omfang alle dage i weekenden.

Temaweekends
Der er nogle særlige weekender i løbet af året, hvor der er et bestemt tema for weekenden. Weekenderne er frivilllige.

Skoleweekends
Der er tre obligatoriske weekends i skoleåret, hvor alle elever skal være på skolen.Weekenderne fremgår af skolens årskalender.

 

Indholdsplan praktisk arbejde

Praktisk arbejde
Formål
At eleverne bliver en del af det forpligtende fællesskab og oplever, at deres bidrag er vigtigt for at få fællesskabet til at fungere. At eleverne få praktisk erfaring med og forståelse for arbejdsgangene i et køkken eller i en teknisk afdeling.

Indhold
Madlavning
Anretning af mad
Opvask
Køkkenhygiejne
Rengøring
Havearbejde
Malerarbejde
Flytning af materialer – løftebæreteknik

Slutmål
At formålet opfyldes

Organisering
Eleverne er i en uge af skoleåret enten i den praktiske afdeling eller i køkkenet. I alle ’anderledes uger’ er eleverne i køkkenet/pedelafdelingen på skift. Køkkenleder og lederne af pedelafdelingen er ansat på LC-overenskomst og har undervisningskompetence.

Evaluering
Køkkenpersonalet / pedellerne evaluerer elevernes indsats i køkkenet/pedelafdelingen og orienterer huslærerne.

Indholdsplan rengøring

Rengøring
Formål
Eleverne står for rengøringen af elevboligerne og deltager desuden i renholdelse af skolens lokaler og udendørsarealer. Formålet er at sikre,
at eleverne lærer at gøre rent
at der er et fysisk behageligt og sikkert miljø i elevhusene og i skolens undervisningslokaler
at eleverne lærer at organisere og tage ansvar for renholdelsen af deres egen bolig.

Slutmål
At eleverne bliver så dygtige og så ansvarlige over for fællesskabet.

Organisering
Huslærerne instruerer i rengøring i introugen. Der er daglig rengøring i huset. 4 gange om året er der en hovedrengøring. Der er afsat ½ time dagligt, hvor 6 lærere deltager, der er afsat ¾ time om fredagen, hvor 10 lærere deltager. Ved hovedrengøringerne er der afsat 2 timer pr. gang. Der deltager 10 lærere. To lærere er rengøringsansvarlige og udarbejder en mindstestandard for rengøringen i huset. Huslærerne organiserer og belsutter sammen med eleverne, hvordan der skal gøres rent i det enkelte hus.

Evaluering
Lærerne tjekker rengøringen dagligt. Huslærerne følger op med den enkelte elev og med huset. Pedellerne tjekker husene hver 14 dag.

Indholdsplan måltider

Måltider
Morgenmad
Eleverne møder til morgenmad mellem kl. 7.00 og kl. 7.30. Der serveres et bredt udvalg af morgenmadsprodukter, brød, ost, marmelade og pålæg, te, kaffe og mælk og frugt.

Formiddag
Der serveres te, kaffe, brød, pålæg og frugt i en pause i undervisningen om formiddagen.

Middagsmad
Der serveres varm mad til middag. Eleverne spiser i to hold mellem kl. 12.00 og kl. 13.00. Der serveres normalt én varm ret. Der beregnes maksimalt 150 g kød pr. person til middagsmåltidet. Der serveres altid mindst to slags grøntsager/salater som tilbehør.

Eftermiddag
Der serveres brød og frugt i en pause i undervisningen om eftermiddagen.

Aftensmad
Aftensmaden serveres mellem kl. 17.45 og kl. 18.45 Eleverne spiser i to hold. Aftensmaden består af selvsmurt smørrebrød suppleret af en lun ret, der ofte er en rest fra et varmt måltid.

Aftenkaffe
Der serveres aftenkaffe/te med brød ca. kl. 21.00.

Indholdsplan vejledning

Skolevejledning
Formål
Formålet med vejledningen er, at gøre eleverne i stand til at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse, samt at medvirke til at udføre den konkrete tilmelding til elevens uddannelsesforløb efter afslutningen på skoleåret på Glamsdalens Idrætsefterskole.

Struktur
På Glamsdalen Idrætsefterskole bruger vi at vejlede i fællesskabet. Vi bruger fællesskabet til at gøre vejledningen kvalificeret og inddrager eleverne i klasserne, i husene, elevernes huslærere, faglærere der arbejder sammen med vejledere og dette er en styrke både for at eleverne og for vejlederne. I løbet af skoleåret gennemføres små undervisningsforløb med det formål at styrke eleverne i at finde de styrker og svagheder som efterfølgende skal ligge til grund for deres valg af ungdomsuddannelse. Ud over de fælles aktiviteter bliver der også afholdt individuelle samtaler, hvor der sker en afklaring af ønsker og muligheder for et kommende uddannelsesforløb. Som en del af afklaringen arbejder eleverne med, minfremtid.dk, ug.dk og lignende webbaserede hjælpeværktøjer til at eleverne kan få lavet deres uddannelsesplan.

OSO
Afsæt i uddannelsesplanen
Som led i 10. klasses bekendtgørelsen udarbejder hver elev i 10. klasse en Obligatorisk Selvvalgt Opgave, der tager afsæt i elevens uddannelsesplan og som inddrager elevens overvejelser over og planer for fremtidig uddannelse og job.

Selvstændigt arbejde
Eleven vælger i samarbejde med sin vejleder et relevant område at fordybe sig i, samt en fremstillingsform som har relevans for den uddannelse der arbejdes med. Eleven arbejder selvstændigt under vejledning af vejlederen.

Mundtlig fremlæggelse
Eleven laver en mundtlig fremlæggelse for vejlederen samt for nogle elever (cirka 13 elever). OSO opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse med eller uden karakter efter elevens eget valg. Valget skal afgives før fremlæggelsen finder sted.

Brobygning
Som følge af lovændringen vedrørende 10. klasse, der trådte i kraft 1. august 2008, er vi som skole forpligtet på at tilbyde brobygning til ungdomsuddannelsessystemet.

Brobygningen er obligatorisk for alle 10. klasser samt de 9.klasser, der ikke er erklæret uddannelsesparate efter 8.klasse
Brobygningen forløber over 5 skoledage
Brobygningen skal, for 10. klassernes vedkommende, foregå på 2 forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal have et erhvervsrettet formål som f.eks. HTX, HHX eller en af erhvervsskolernes 4 hovedindgange (EUD/EUX)
Brobygningen for 9. klasse foregår på èn ungdomsuddannelse
Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner omkring Glamsbjerg og Odense. Det er UU-Odense, der forestår koordineringen blandt efterskolerne, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne i området.
Formålet er at give eleverne teoretisk og praktisk indsigt i undervisning, arbejdsmængde og læringsmiljø på en ungdomsuddannelse og give eleverne mulighed for:
at forberede overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse
at opleve studiemiljøet og møde lærere og elever på en ungdomsuddannelse
at blive mere sikker i uddannelsesvalg
Brobygningen foregår i første halvdel af skoleåret.