Køkkenfaglig medarbejder søges

Glamsdalens Idrætsefterskole søger en stabil, ansvarlig og fleksibel medarbejder på 25-30 timer om ugen til efterskolens køkken. Vi forventer, at du er uddannet køkkenassistent/ernæringsassistent eller lignende. Køkkenmedarbejderen skal, sammen med det øvrige personale, stå for den daglige madlavning til ca. 330 elever samt personale. Vi søger en medarbejder, som brænder for at lave sund og inspirerende mad og som glædes ved at arbejde sammen med eleverne, som på skift har køkkentjans.

Vi ønsker en medarbejder, som kan holde mange bolde i luften og

  • vil deltage aktivt i menuplanlægningen
  • har godt humør, også i stressede situationer
  • vil engagere sig i køkkenarbejdet med skolens elever
  • gerne erfaring fra kostskole

Jobbet kræver blandt andet, at du er fleksibel som person, kreativ, ærlig, udadvendt, omstillingsparat, tålmodig, har overblik, kan arbejde selvstændigt og er samarbejdsvillig og ansvarsbevidst.

Beskriv kort i din ansøgning, hvordan du vil byde ind med disse kompetencer og personlige egenskaber på vores arbejdsplads.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads

  • med engagerede kollegaer og dejlige elever
  • hvor eleverne deltager aktivt i praktiske gøremål i forbindelse med måltider
  • med et afvekslende job hvor du bager, laver varm mad, foretager egenkontrol, gør rent, tager opvasken eller laver lækre salater
  • hvor de fleste timer ligger mellem 6.30 og 14.30. Der vil derudover være aften og weekendarbejde
  • en skole med mange faciliteter, herunder bl.a. fitnessrum og svømmehal, som kan bruges af skolens medarbejdere

Ansættelse efter aftale, men gerne pr. 1/8 2019.

Yderligere spørgsmål fås ved henvendes til køkkenleder Tina Zimmer på tlf.nr. 22183470.

Ansøgningsfrist: 14. juni 2019 på mail til tina.zimmer@glamsdalen.dk
Ansættelsessamtaler afholdes i slutningen af uge 25 og begyndelsen af uge 26.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.