Nyt spisehus august 2021

Vi har længe ønsket os til sted, hvor vi kan samle hele elevflokken. I dag kan det kun lade sig gøre i hallerne, og det synes vi er ærgerligt. Så drømmen om et nyt flot spisehus har længe været i tankerne.

I løbet af august 2021 bliver drømmen endelig en realitet.

Til august 2021 står et ikonisk 14-kantet spisehus klar til fællesspisning, hygge om aftenen, landskamp på storeskærme og meget, meget mere.

Bygningen placeres med udsigt til vores flotte natur og MTB-spor i baghaven.

Thomas Madsen, vores forstander, udtaler til fyens.dk;

“Vi ville gerne skabe følelsen af fællesskab, så vi syntes, at det var vigtigt, at alle følte sig lige tæt på centrum, og det er svært i en rektangulær spisesal. Pludselig lavede arkitekten en rund figur, og den passede ind i, at vi gerne vil have vendt opmærksomheden mod centrum, hvor enten maden eller en, der taler står. Og formen indbyder også til, at der ikke er nogen hjørner, hvor man kan sidde og gemme sig.”

D. 28. januar 2021 hjalp, borgmester Søren Steen Andersen, os med at tage første spadestik til byggeriet.